- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
91

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Regn og Floder. 91

Ret sige, at Luftpartiklerne ikke krydse hinanden i de stille Belter,
som at de gjøre det. At dette sidste er Tilfældet, antyder
imidlertid Naturen selv paa adskillige Maader, som vi her skulle anføre.
1. Luften er over hele Kloden af fuldkommen eensartet
Beskaffenhed (§ 191). Planteriget borttager fra Atmosphæren alle de
Ureenligheder, som Aandedræt og forbrænding stedse fylder den med.
Om Vinteren hviler alt Planteliv paa den nordlige Halvkugle,
medens det er i sin kraftigste Virksomhed paa den sydlige.
Sammenfatte vi dette, bliver det os klart, at der i det store
Verdens-maskineri maa være en Anordning, som fører den urene Luft over
fra vor Halvkugle til den sydlige for der at blive renset, og som
atter fører den rene Luft fra Sydens Sletter og Skove over de stille
Belter til vore Egne. Vi forstaae maaskee ikke denne Anordning,
men det er ikke stemmende med deu sande Forskningens Aand at
benegte dens Tilværelse. — 2. Der falder mere Regn paa vor
Halvkugle, uagtet der er mere Vand paa den sydlige. Hvorledes kunde
disse Dampe bringes os uden ved Vindene, og hvorledes kunde
disse bringe dem uden at krydse de stille Belter? — 3. Atlanterhavets
røde Taage, der af Ehrenberg kaldes „Havstøv" fra den sydlige
Halvkugle, har sit Hjem hiinsides Ekvator, men findes dog,
svævende paa Vindens Vinger, i det nordlige Atlanterhav. Endogsaa
et Stykke af et Blad, der tilhørte en sydamerikansk Plante, og
som var omtrent Tomme langt, er fundet i Nordatlanterhavet
under saadanne Omstændigheder, at det maatte have reist mindst
300 Mile i Luften. Disse Gjenstande maae have krydset et eller
flere af de stille Belter. — 4. Under ligestore Breder mellem Ekvator
og 40 til 45° er Varmen adskilligt mindre paa den sydlige end
paa den nordlige Halvkugle. Denne Kjendsgjerning lader sig
forklare saaledes, at den Varme, som bindes, og bortføres fra hiin,
bliver bragt over og frigjort paa denne. Denne Forklaring, som
ogsaa forudsætter Luftkrydsning, er den eneste rimelige; thi vi
vide jo, at begge Halvkugler aarligt fra Solen modtage netop lige
megen Varme. — 5. Omhyggelige Iagttagelser med Hydrometret
(Instrument til at maale Vandets specifike Vægt) vise os, at
Søvandets Vægtfylde i Atlanterhavet mellem 40° S. 40° N. er større
paa den sydlige Halvkugle, end paa den nordlige. Ogsaa denne
Forskjel lader sig forklare ved Antagelsen af en Luftkrydsning i de
stille Belter; thi de Dampe, som bortføre fersk Vand og Varme
fra de sydlige til de nordlige Have, maae være Aarsagen. Denne
Forskjel i specifik Vægt angiver den Mængde af fersk Vand, som,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free