Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Capitel V. Regn og Floder.
optaget i Luften, befinder sig paa Vandringen mellem den sydlige
og den nordlige Halvkugle.
De anførte Kjendsgjerninger lade sig ikke forklare, hvis vi
be-negte Tilværelsen af en Luftkrydsning i de stille Belter, medens
de ere fuldstændigt forenelige med en saadan Antagelse. Det
nytter ikke at grunde Benegtelsen paa vort Ubekjendtskab til nogen
Kraft, der kan bevirke denne Krydsning. Vi kunne lige saa vel
sige, at Rosen ikke er rød eller Violen blaa, fordi vi ikke forstaae,
hvorledes Larvestoffet samles, og gaaer til Blomsten, istedetfor til
Plantens Stilk eller Blade. At antage Luftens Retning overladt
til Tilfældet, efterat den er kommen ind i det stille Belte, vilde
ikke være stemmende med vore Begreber om den almægtige
Skaber. Planeterne have sine Baner, Stjernerne sine Systemer, og
Vindene „sine Omgange." Og det er, idet vi opbygge og befæste
vor Paastand, tilfredsstillende at kunne begrunde den paa Tanken
om, at Skaberen har afpasset det Maskineri, der fører hvert
Luft-atom ad sine Veie og sine Omgange, ligesaa nøiagtigt og ligesaa
sikkert, som det, der holder Planeterne i deres Bane, og fæster
Stjernerne paa Himmelen.
Det Foranførte vil, tilligemed Andet, der taler for
Luftkrydsning i de stille Belter, mere omstændeligt blive afhandlet i
Capit-lerne VII, IX, XI og XII.
232. Naar vi ville granske de enkelte Dele af det physiske
Maskineri, som holder Verden i sin jevne Gang, maae vi altid
erindre, at de alle have sine Øiemed, alle blive dannede efter
samme Plan, alle skulle hjælpe til at gjøre Jorden til hvad den
er — en Bolig for Mennesket. Kun paa dette Grundlag kunne vi
vente med Held at efterforske Havets, Jordens og Luftens Physik.
Betragte vi Landet og Vandet — hine de gamle Forskeres
Elementer — kun som Dele af samme Maskine, maa det vække vor
Forundring, at de ere saa uligeligt fordeelte paa begge Halvkugler.
Paa den nordlige Halvkugle ere de omtrent lige i Fladerum; i den
sydlige har Vandet en mange Gange større Overvægt. Er der nu
ingen Forbindelse mellem de to Halvkuglers Maskiner? Høre de
ikke sammen som Dele af det Hele? Eller skulle vi, naar vi
granske vor Klodes physiske Geographi, betragte dem som to
Halvkugler, der ere skilte fra hinanden ved en uoverstigelig Grændse?
Nei, vi ville heller ansee dem som hørende sammen, den ene
nødvendig for den anden, og begge som Led af samme Maskineri. Og
med dette Synspunkt for Øie fæste vi vor Opmærksomhed derved,
Flere Floder
nordenfor
Ekvator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
