- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
96

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Capitel V. Regn og Floder.

saten med sig; hvor Sydvesten før var den herskende, blæser nu
Nordostpassaten, og Aarstiden bliver tør. Enhver, som reiser over
Rocky Mountains eller bestiger Sierra Madre, vil see, at de
vestlige Vinde ere de herskende i Californien. I Bjergpasset
söndenfor den store Saltsø seer man nemlig, hvorledes de have afslebet
Bjergene, og glattet Klipperne. Intetsteds fremtræde Sporene af
Vindenes geologiske Virkninger mere bestemt end her.

Panama ligger i det ekvatoriale stille Belte. Dette Strøg
flytter sig Aaret rundt gjennem 17 Bredegrader; det kommer om
Sommeren langt nordover, og bliver der i flere Maaneder for atter
at naae sin største sydlige Brede omkring Marts og April. Dette
stille Strøg fører vedholdende Regn med sig, hvor det gaaer hen.
Det ligger over Panama fra Juni til November Maaned, og følgelig
er dette Regntiden her. I den øvrige Tid af Aaret er det stille
Belte söndenfor, og Nordostpassaten blæser. Denne maa, forinden
den naaer Panama, stryge hen over Landtungens høie Bjerge; den
efterlader sin Fugtighed paa disses Toppe, saa at et tørt og
behageligt Climat i denne Tid afløser den stadige Regn om
Sommeren. Det stille Belte flytter sig i det Hele gjennem et Strøg, der
er større end dets Bredde, og fuldender denne Bevægelse fra Syd
mod Nord i de to Maaneder Mai og Juni. Tage vi f. Ex.
Parallelcirklen 4" Nord, saa ville vi see, at det hele stille Belte
bevæger sig forbi denne i de nævnte to Maaneder, og det regner
altsaa da uafladeligt. Derefter ophører Regnen; thi det stille Belte
er nu draget forbi og har givet Plads for Sydostpassaten. Men
om Høsten kommer det atter tilbage, og bringer atter stadig Regn
paa denne Parallelcirkel, medens det paa sin Vandring sydefter
passerer forbi den. Et Blik paa Passatkartet vil vise, hvilke
Breder have to Regntider, og man vil see, at Bogota ligger
under disse.

>. 238. Perus Kyster ligge i det Strøg, hvor Sydostpassaten
altid blæser. De ligge lige ved Randen af den store Sydhavets
Dampkjedel, og dog regner det aldrig der. Aarsagen ligger klart
for Dagen. Atlanterhavets Sydostpassat berører først Vandet ved
Afrikas Kyster. Den vandrer mod Nordvest, og naaer Brasilien,
efter i en skraa Retning at have strøget hen over Havet. Den er
da rigeligt ladet med Fugtighed, som den giver Slip paa,,
efterhaanden som den skrider frem over Landet. Dens fortættede
Dampe forsyne Kilderne til La Plata og Amazonens sydlige
Bifloder. Naar den naaer Andesbjergenes snedækte Tinder, er den

Regnløse Egne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free