Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regn og Floder.
97
allerede temmelig tør, og maa her afgive den sidste Rest af
Fugtighed. Fra Toppen af denne Bjergkjæde falder den nu som
kjølig og tør Vind ned paa de vestlige Skraaninger mod det Stille
Hav. Da den ikke støder paa nogen fordampende Overflade, og
heller ikke bliver udsat for en lavere Temperatur, end den, som
den mødte paa Bjergtoppene, kan den ikke afgive nogen Væde
under sin Vandring over Perus Sletter. Hele dens sidste Rest af
Fugtighed blev efterladt som Sne paa Toppen af Cordilleras,
hvorfra den føder de Bjergstrømme, der vande de regnløse Egnes
Sletter. Vi see saaledes, at disse Bjergtoppe ere de Kilder, hvorfra
Chilis og Perus Floder faae sin Forsyning. De andre regnløse
eller næsten regnløse Egne ere Mexikos ♦ vestlige Kyster samt
Ørkenerne i Afrika, Asien, Nordamerika og Australien. Lægge vi
nu Mærke til de geographiske Eiendommeligheder hos de
Land-strækninger, som omgive disse Egne; lægge vi Mærke til, hvorledes
Bjergkjæderne løbe o. s. v., og vende os derpaa til PI. VIII for at
see, hvilke Vinde ere de herskende, og hvorfra disse kunne hente
sine Dampe, saa ville vi kunne forklare os, hvorfor hine Egne ere
uden Regn. Vel viser PI. VIII kun den herskende Vind paa
Havet, men vi kunne dog derfra slutte os til den, som blæser iland.
Vi ville da under denne Forudsætning indsee, at Vindene, forinden
de naae hine Strøg, maae være berøvet al sin Fugtighed, eller
rettere, saameget af den, at deres Dugpunkt er adskilligt under
den Temperatur, de træffe paa. Vi have et regnløst Strøg
omkring det Røde Hav, fordi dette Hav ligger i Strøget af
Nordostpassaten, som her endnu ikke har blæst hen over nogen større
Havstrækning, fra hvilken den kunde opsuge Vand. Størstedelen
af Nyholland og det Meste af det tropiske Sydamerika ligger i
Sydostpassatens Belte. Det tropiske Sydamerika er
Regnskurernes Land, og her findes de største Floder og den rigeligste
Vandmængde. I Nyholland er derimod det Modsatte Tilfældet, Hvad
er Aarsagen hertil? Vi ville sammenligne Retningen af
Kystlinierne og af Vindene, og vi ville strax see Forklaringen.
Australiens Østkyst løber i samme Retning som Passaten, Amerikas
derimod perpendiculair paa den. I Australien bestryger den kun
Kysten med sine Dampe, og Regnen bliver derfor kun saa sparsomt
tildeelt hiint fortørrede Land, at dets Træer ikke engang vove at
udsætte sine Blade for Solens fulde Virkning; af et Slags Instinct
vende de kun deres Kanter mod den. Men i det tropiske
Sydamerika blæser Passaten lige paa Kysten; den fører sin Fugtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
