Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Capitel V. Regn og Floder.
at de forskjellige Dele af et Uhr ere ordnede efter een
menneskelig Plan. Paa nogle Dele af Jorden er Nedbøren større end
Fordampningen, og vi see i Floderne lydige Tjenere, der føre
Overskuddet af Regnmængde bort fra Landet. Paa andre Steder ere
Nedbør og Fordampning netop lige store; dette er Tilfældet f. Ex.
ved Staden Mexiko, Søen Titicaca, det Caspiske Hav o. fl.; thi
disse have intet Udløb mod Havet. En mindre Fordampning vilde
bringe disse Søer til at flyde over sine Bredder, og oversvømme
det omliggende flade Land; en større Fordampning vilde tørre
dem ud, og dræbe alt det dyriske og vegetabilske Liv, som nu
nærer sig af deres Vande. Vi see derfor i disse og lignende
Indsøer Vandbeholdere, der netop ere tilstrækkelige til at afgive
saa-megen Væde, som er nødvendig for Dyre- og Plantelivet i de
Strøg, hvori de ere.
Be ragtninger. 243. Naar vi betragte den beundringsværdige
Overeensstemmelse i det store Verdensmaskineri, som er Gjenstand for disse
Undersøgelser, da lede^ vi til i høieste Grad at beundre den
overordentlige Nøiagtighed, hvormed alle dens Dele ere afpassede efter
hinanden, — og hvorledes Kræfter, der ere hinanden stik
modsatte, ere bragte til gjensidig Virkning, men i saa nøiagtigt
afpassede Forhold, at de skjønneste og meest overeensstemmende
Resultater ere Følgen. Det er ved Virkningen af modsatte og
hinanden opveiende Kræfter, at Jorden holdes i sin Bane, og at
Stjernerne ere „fæstede" paa Himlens Hvælving. Disse Kræfter
ere saa nøiagtigt afpassede, at om tusinde Aar ville Sol og Maane
skinne for os, og de utallige Stjerner komme og blinke for os paa
rette Sted og til rette Tid. Ja Forskninger lære os, at endog den
lille "Sneklokke, som hæver sit Hoved, naar Fuglenes glade Sang
siger os, at Vinteren er forbi, — at endog den maatte være taget
med i Beregningen ved Skabelsen af Jordens hele Masse, for at
dens svage Stilk skulde faae netop den passende Styrke.
Botanikerne sige os, at denne Plante er saaledes indrettet, at den under
et vist Tidspunkt af sin Væxt skal bøie sit Hoved for at sættes
istand til at bære spiredygtigt Frø, og at den derefter atter skal
rette sin Stilk, og staae opret som før. Havde nu Jordens Masse
været større eller mindre, vilde Tyngdekraften ogsaa have været
forskjellig; Blomstens Stilk vilde da ogsaa været for svag eller for
stærk; den vilde ikke have kunnet sænke og løfte sit Hoved i
rette Tid; Frøet vilde ikke have kunnet fremkomme, og den med
dens hele Familie vilde været udslettet af Planternes Tal. See vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
