Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Regn og Floder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regn og Floder.
103
en saa beundringsværdig Afpasning ved en af de mindste Markens
Blomster, maae vi da ikke meget mere vente en nøiagtig
Udjev-ning i Havet og Atmosphæren, af hvis rigtige Samvirken ikke
alene Plantens Liv er afhængig, men ogsaa Alt, hvad der findes
af levende Væsener paa den hele Jord. Undertiden føie vi Luften
lummer, trykkende, og hvad vi kalde tung; den Syge føler sig
mindre vel, og den Friske føler sig ilde; thi den Luft, som
ind-aandes, er allerede før saa mættet med Fugtighed, at den ei kan
borttage den, som besværer Lungerne, og som af Blodet er ført
did lor at fjernes ved Aandedrættet. Til andre Tider er Luften
tør og hed; man føler, at Fugtigheden bortføres fra Lungerne med
for stor Heftighed, og man lider af en tør brændende
Fornemmelse. Det synes derfor rimeligt, i Betragtningen af
Naturkræfterne og deres Love, at gaae ud fra den Forudsætning, at
dersom Atmosphæren havde kunnet optage en større eller mindre
Mængde af Fugtighed, eller dersom Land og Vand havde staaet
i et andet Forhold til hinanden — dersom Jord, Luft og Hav ikke
havde holdt hinanden nøiagtigt i Ligevægt — vilde den hele
Anordning af Dyre- og Planteriget været anderledes, end den nu er.
Men den Almægtige har i sin Viisdom villet, at disse Riger skulde
være saaledes, som de ere; han har derfor fundet forgodt at ordne
Forholdet mellem Land, Hav og Ørken saaledes, som vi finde det;
at give Luften den Evne, som den har, til at bringe Vand og
Varme i Omløb, og udføre sit Arbeide efter den engang lagte Plan.
Var det anderledes, hvorfor skulde da Luften kunne modtage og
bære med sig Fugtighed til Næring for Planten? Hvorfor skulde
Havet have Evnen til at afgive Dampe, der siden blive til
frugt-bargjørende Regn eller forfriskende Dug? Hvis Havets, Jordens
og Luftens Forhold og Egenskaber ikke vare saaledes afpassede,
at de ved gjensidig Paavirkning kunde stræbe til eet Maal,
hvorfor skulde det da været sagt os, at „Han haver maalet Vandet
med sin Næve, og afmaalet Himmelen med sit Spand, og fattet
Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med
Vægten, og Høiene med Vægtskaaler"? (Es. 40. 13). Hvorfor spandede
Han Himlene, hvis det ikke var for at kunne udmaale
Atmosphæren i rigtigt Forhold, og tildele den de Egenskaber og Kræfter,
som den maatte have for at kunne udføre alle de mange Hverv,
han havde bestemt for den? I alle deres Handlinger stræbe baade
Luft og Hav mod eet Maal; i alle deres Bevægelser følge de
Orden og Plan, og ere lydige mod de Love, som bleve givne for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
