Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rød Taage og Søbriis.
107
i Nord skinner Alpha Lyræ med sit klare hvide Lys; om en kort
Time vil den forsvinde bag Bjergenes Toppe. Polarstjernen og den
store Bjørn ere allerede gaaede ned, men andre glimrende Stjerner
blænde Øiet, hvor det skuer hen paa Firmamentet, Maanen og
Planeterne staae ligesom frem fra det, og synes ikke at berøre den
blaae Hvælving, i hvilken Stjernerne ere indfattede. Nu staaer
Sydkorset paa sit Høieste. I Østen vise sig Centauren, Spica,
Arcturus og Antares, alle med klart Lys, men med forskjellig Farve.
Paa samme Tid er den vestlige Himmel ikke mindre glimrende.
Orion er just i Begreb med at sænke sig i Havet, men Canopus,
Sirius, Castor med sin Tvillingbroder, Procyon, tj Argus og Regulus
ere endnu høit paa Himmelen; i al sin Pragt vandre de forud for
Sydkorset paa dets Yei mod Vesten. Og histhenne, endnu længere
mod Syd, svæve Magellansskyerne og hine mærkværdige, mørke
Pletter, „Kulsækkene", der see ud som Huller paa
Himmelhvælvingen, igjennem hvilke man skuer ud i det stjerneløse, tomme og
mørke Uendelige udenfor. Ingen, der ikke, efterat Søbrisen er
gaaet til Hvile, i Nattens Stilhed har betragtet den sydlige Himmel,
kan gjøre sig endog et fjernt Begreb om dens mageløse Skjønhed,
Storhed og Pragt".
247. I de tropiske Egne ere Sø- og Landbriserne ikke saa
stærke, og de natlige Skuespil maaskee ikke saa ophøiet skjønne
som de nys beskrevne, om de end altid ere overordentlig herlige
og pragtfulde. Solens brændende Hede gjøres mindre trykkende
ved disse forfriskende Vinde, der i daglig Afvexling altid komme
fra de koldeste Strøg; Havet om Dagen og Landet om Natten.
Naar Klokken er ti om Formiddagen, er Landet ved Solens
Paavirkning blevet saa ophedet, at dets - Temperatur er høiere end
Vandets. Denne Varme bliver meddeelt til den overliggende Luft;
den stiger i Veiret, og’ der opstaaer mod dette luftfortyndede Rum
en Sugning, som ytrer sig først fra Stranden og derpaa længere og
længere fra Havet i en yderst behagelig og forfriskende Vind.
Naar Solen atter gaaer ned, begynder Landet strax at udstraale
sin overflødige Varme, og naar Duggen begynder at falde, er dets
Temperatur lavere end Havets. Luften over Landet er da den
tungeste; den begynder at strømme mod Havet, og Landbrisen
begynder.
248. Lieutenant Jansen af den hollandske Marine har været
en af Maury’s ivrigste Medarbeidere, og begeistret for denne
ualmindelige Mands mærkværdige Undersøgelser. Han har omfattet
Land- og
Søbriis i
Troperne.
Lieut. Jansen
om Sø- og
Landbriia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
