- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
111

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rød Taage og Søbriis.

111

249. En af de Aarsager, som bevirke, at Afrikas Vestkyst i
Sammenligning med andre Lande under samme Brede, Brasilien
f. Ex., er saa overmaade usund, hidrører utvivlsomt fra
Forskelligheden hos Sø- og Landbriserne paa begge Sider. Paa Kysten
af Afrika er i Almindelighed Landvinden brændende hed. Den er
ikke andet end Passaten, der har strøget hen over store
Landstrækninger, og fra disses fugtige Strøg taget Sygdom og Død med
sig i sit Følge. Naar den naaer Kysten, er den ladet med usunde
Dunster. Ogsaa Peru ligger i Passatstrøget, og naaes af dettes
Vinde, efterat de have strøget hen over store Landstrækninger,
men disse Vinde ere ikke som hine fyldte med Dampe; de komme
kolde og friske fra den rene Sne paa Andesbjergenes Toppe. Der
er imellem denne Bjergkjæde og Kysten ingen moradsige Egne
eller tæt Sumpkrat, men en regnløs Egn, paa hvilken Solen virker
stærkt nok til ikke alene at modvirke Passaten, men endog til at
trække Vinden til sig fra Havet, og bringe Søbrisen til at blæse
regelmæssigt.

250. Paa de Kyster, fra hvilke Passaten blæser, er den
For-tyndelse, der bevirkes ved Landets Ophedning om Dagen, ikke
altid tilstrækkelig til endog blot at modvirke denne, og frembringe
Stille. Derimod giver den paa de Kyster, mod hvilke Passaten
blæser, denne en forøget Styrke, og derfor er Søbrisen i Brasilien
f. Ex. saa stærk og forfriskende, medens Landbrisen der er svag.
Vi see heraf, at ikke alene Landets Beskaffenhed, men ogsaa dets
Beliggenhed mod de herskende Vinde, har Indflydelse paa
Land-og Søbrisernes Styrke og Regelmæssighed, og at følgelig den samme
Forskjel mellem Landets og Havets Temperatur vil kunne
frembringe disse vexlende Vinde paa et Sted, men ikke paa et andet.

251. Hvor det er Stille, ville meget smaae
Temperaturforandringer bevirke Luftstrømninger til hvilkensomlielst Side; hvor
derimod herskende Vinde blæse i en Retning, der er noget nær
tvers paa Kysten, vil Forskjellen mellem Landets og Havets
Temperatur afvexlende gjøre disse stærkere, frembringe Stille, eller en
svag Vind i modsat Retning. Paa Vestkysten af Afrika er det
Landbrisen, som ved Luftens Ophedning og Fortyndelse gjøres
stærkere, og den bliver derved tillige mere opvarmet, saa at den
er brændende hed, naar den fra Kysten stryger hen over Havet.
Paa Kysten af Brasilien er det Søbrisen, der bliver stærkere, medens
Landbrisen derimod bliver svagere. I det ekvatoriale stille Belte
maae begge Vinde have omtrent lige Styrke. Om Vinteren er der

Usundhed paa
Afrikas
Vestkyst.

Beliggenhed
mod herskende
Vind.

Landvind ved
Afrika
brændende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free