Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rød Taage og Søbriis.
113
-bm om alt uvist, usikkert Lys om Natten øver en mægtig
Virkning paa os. Endogsaa den, som under Stormens Raseri og det
oprørte Havs Voldsomhed seer Faren med Kjækhed imøde, føler
sig betagen af en vis ængstelig Frygt ved Synet af disse smaae
Flammer. Og hvorledes skulle vi forklare os de uvisse,
ubestemmelige Følelser, som mange Gange bemægtige sig os under Maanens
blide, men sørgmodige Lys? Er det ikke, som den altid havde
Taarer i sine Øine, og som om Stjernerne med sit milde Blik vilde
sige den, at de havde Tillid til den, og vilde dele dens Sorg? —
Mod Slutningen af Natten gaar Landbrisen til Hvile; den blæser
sjelden med Kraft, og er altid ustadig og lunefuld. Ved Daggry
vaagner den atter til et kort Liv, men døer snart gradviis hen,
eftersom Solen hæver sig. Den Tid, da det bliver stille efter
Sø-og Landbrisen, er ikke altid den samme, og heller ikke er Stillen
altid af lige lang Varighed. Ialmindelighed er den længere foran
Søbrisen end omvendt. Der ere mange Omstændigheder, som have
Indflydelse herpaa. Landets Temperatur, Kystliniens Retning mod
den herskende Vind, Atmosphærens Klarhed, Solens og maaskee
ogsaa Maanens Stilling, den Havflade, over hvilken Vinden blæser,
maaskee ogsaa Luftens Fugtighedsgrad og elektriske Tilstand,
Bjergenes Høide, Udstrækning og Afstand fra Kysten, have alle
deres Andeel deri. Ikke altid blæse Sø- og Landbriserne tvers
paa Kysten. Forlade vi Java Søen, der er ligesom et indelukket
Hav mellem Java, Sumatra, Borneo, og de Øgrupper, som ligge
imellem dem, saa forandrer Scenen sig pludseligt. I den østlige
Deel af det ostindiske Archipel antager Landet en dristigere,
haardere Characteer, og Vandet en betydeligere Dybde. Øernes
Kyster reise sig mere steilt op fra Havet, og Java Søens Skjønhed samt
herlige Scener ere her forsvundne. Sydostvinden, som blæser paa
de sydlige Kyster af denne Øgruppe, er undertiden heftig, og altid
frisk i de Stræder, som adskille dens Øer, og jo længere øst, man
kommer, jo stærkere synes den at blive. Ogsaa her have vi paa
de nordlige Kyster Landbriis, men den er som oftest svag, og
strækker sig ikke langt fra Landet. Undertiden synes den at være
meget stærk, men er da ikke andet end en Fortsættelse af Syd-
101
Oo.cn, der med Heftighed blæser over Fjeldene og ned over Kysten
i Læ. I Java Søen og paa Kysterne af Bonca, Borneo og Célebes
ere Sø- og Landbriserne regelmæssige under Østmonsonen, og dette
skriver sig fra, at Sydostpassaten deels standses ved de søndenfor
liggende Øer, deels bøier sig efter Monsonens Retning, deels endelig
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
