Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122’
Capitel Yll.
Hastighed og
Østing.
Erfaringen
stemmer ikke
med Theori.
Magnetisme i
Luften.
Vind ikke være sydostlig, men sydvestlig; thi den blæser fra Syd
mod Nord, og er paa den nordlige Halvkugle (§ 167).
265. I Atlanterhavet er Sydostpassatens Hastighed større end
Nordostpassatens. Man kan maaskee ansætte den førstes Fart til
25 å 30 Miil, den sidstes til 14 å 18. Antage vi deres Fart at
være respective 14 og 25 (14 og 25 Kvartmiil i Timen), saa ville
følgende Afvigninger angive Passaternes Østing i de forannævnte
5° brede Strøg.
Passatens Afvigning i Timen.
Imellem N.-O. Passat S.-O. Passat
30° Og 25° 10.fl Kvartmiil 18 Kvartmiil
25 „ 20 11. — 19 —
20 „ 15 11, — 19.r —
15 „ 10 11. — 19.r —
10 „ 5 11., — 19.« —
5 „ 0 11.4 — 18.8 —
266. At Jordens daglige Omdreining for en Deel bevirker
Østingen hos disse Vinde, er vel udenfor al Tvivl; men deres Vei
er ifølge foranstaaende Tabeller ikke saadan, at vi kunne ansee
hiin Aarsag som den eneste. Eftersom disse Vinde nærme sig
Ekvator, maa Virkningen af den daglige Omdreining blive mindre
og mindre. Men Tabellen viser ingen saadan Aftagen. De have
ligesaa megen Østing mellem 5 0 og 00, som mellem 300 og 25
Ja Sydostpassaten mellem Ekvator og 5° Nord, hvor den ifølge
Halleys Theori skulde have Ve s ting, sees af § 264 der at have
ligesaa megen Østing, som mellem 30° og 25° Syd. Vi vide ikke,
hvormeget disse Vinde ved Gnidning og andre Aarsager hindres i
sin Tilbøielighed til at drage sig østlig, men vi vide, at denne
Tilbøielighed er omtrent 10 Gange stærkere mellem 30° og 25°,
end den er mellem 5° og 0°, og dog vise Iagttagelserne ingen
kjendelig Forandring i deres Pietning. Vi kunne saaledes slutte,
at der foruden Jordens daglige Omdreining maae være andre
Kræfter, som give disse Vinde deres Østing; maaskee bidrager den
Vind, der drages ned fra den øvre Strømning, til at gjøre den
anderledes, end den vilde blive under Paavirkningen af denne
Omdreining alene.
267. Hvor skulle vi nu søge efter hine andre Kræfter, som
bidrage til at give Passaterne deres Østing? Vi tør ikke fordriste
os til at sige, livor de skulle søges, men vi ville kun spørge, om
vi ikke, i Betragtning af de nyere Opdagelser i Jordmagnetismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
