Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passaternes Østing, Luftfens Krydsning o. s. v. *125
270. Dette magnetiske Hav — thi saa kunne vi gjerne kalde
Luften — er aldrig i Hvile; det paavirkes stadigt af forskjellige
Kræfter, der hindre det fra at antage nogensomhelst varig Tilstand;
dets magnetiske Egenskaber forandre sig med Tætheden og
Temperaturen. Faraday har paaviist, at Luftens magnetiske Kraft er
mindst nær ved Ekvator, og størst ved Kuldepolerne; han har viist,
at den forandrer sig med Aarstiderne og er anderledes om Natten
end om Dagen, ia, at dens electriske Spændighed endog har en
regelmæssig daglig Periode, saaledes at den paa visse Tider af
Dagen opnaaer den største og mindste Grændse. Ligesaa har, og
sammenpassende hermed, overalt paa Jorden, men især under
tropiske Breder, Barometret sin største og mindste daglige Høide.
Paa de samme Tider viser ogsaa Magnetnaalen sin største og
mindste Afvigelse. Denne usynlige Ebbe og Flod, — den daglige
Forandring i Luftens electriske Spændighed — den daglige Synken
og Stigen af Barometret — den daglige Afvigelse af Magnetnaalen,
følge hinanden ligesaa sikkert, om ikke saa regelmæssigt, som Natten
følger Dagen. Hver Gruppe indtræder med sex Timers Mellemrum
to Gange i J)øgnet, og saa sikkert, at man derved næsten kan
angive Tiden paa Dagen. Enhver Aarsag, der bevirker Forandring
i Luftens Tæthed, sætter den ogsaa i Bevægelse, og frembringer
efter Omstændighederne svage Vinde eller heftige Storme. Vi see
heri idetmindste en saa nøie Forbindelse mellem Bevægelserne i
Luften og Magnetnaalens Afvigelser, at vi ikke kunne sige, hvad
der er Aarsag eller Virkning, eller om ikke begge ere
Virkningerne af een og samme Aarsag.
271. Ja, saadan er Naturen af dette uveielige Stof,
Magnetismen, og saadan er den Retning, vi ledes ind i ved Faradays
tJndersøgelser, at Tidsalderens meest oplyste Forskere have spurgt
sig selv, om ikke alle de forskjellige Kræfter, som aabenbare sig
i Lyset, Varmen, Tyngden, den chemiske Affinitet, Electriciteten
og Magnetismen, samtlige ere udsprungne fra een og samme Kilde.
Det kan da visselig ikke ansees for ufornuftigt, om vi vende os til
Magnetismen, for ved dennes Hjælp at faae Rede paa nogle af de
Uregelmæssigheder, vi bemærke i Atmosphærens Bevægelse. Disse
Uregelmæssigheder ere mange; de indskrænke sig ikke til
Passaternes Østing alene, men vi kunne ogsaa til dem henregne
Modpassaterne og de stille Belter. Vi have allerede {§ 231) sagt, at
der er Grund til at antage en Krydsning af Vindene i de stille
Belter (§ 172), og vi have lovet mere vidtløftigt at omtale de Om-
Overeensstem.
mellem
Magnetisme og
Luftens
Tæthed etc.
Nyere
Forskninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
