Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124’
Capitel Yll.
store Rum. Mange indsigtsfulde Mænd og dybe Granskere,
hvoriblandt Sir David Brewster, lielde til den Formodning, at
Atmosphæren selv er Sædet for Jordens Magnetisme. Alle ere enige i,
at hine baade Varmens og Electricitetens Kræfter, som have en
saa mægtig Indflydelse paa vor Klodes Veirforholde, ere ligesaa
kraftige og kjendelige ogsaa i deres Virkning paa Atmosphærens
magnetiske Tilstand.
e 269. See vi nu hen til Dr. Faradays Opdagelser angaaende
Surstoffets Magnetisme og de Retningslinier af denne Kraft, som
angives af Jernfiilspaanene; sammenligne vi Surstofatomerne med
disse smaae Jernpartikler, der ordne sig i Straaler og Buer om
Magneten; betænke vi, at Jorden, denne store Magnet, er omgivet
af en magnetisk Gasart, mod hvis Partikler det mindste Atom af
Fiilspaan er en grov og tung Gjenstand; — at den hele Luftmasse
er ligegjældende med et Hav af Kviksølv, der omgiver hele Jorden
i en Tykkelse eller Dybde af. 30 Tommer, og at denne lette og
bevægelige Masse er i ustadig Ligevægt og i uafladelig Bevægels’e
paa Grund af mange og stedsevarende Aarsager til Forstyrrelse;
overtænke vi videre hine af Schwabe og Sabine med Hensyn til
Solpletterne og Jordmagnetismen for nylig gjorte Opdagelser, der
synes at /vise, at Solen og dens Pletter, om de end ikke ere de
store Kilder til de magnetiske Ytringer, dog staae i den nøieste
Forbindelse med disse; — at visse Naturphænomener, som
Nordlyset, maae betragtes som fremstaaede" ved Magnetismen; — at
Jordens magnetiske Poler og dens Kuldepoler ere nær ved eller
paa samme Sted; — at Varmefordelingens Ekvator paa Jorden ikke
falder sammen med dennes geographiske Ekvator, men meget mere
følger og falder sammen med den magnetiske Ekvator i dennes
dobbelte Bøining; — lægge vi videre Mærke til Barlows Theori
og Fox’s Iagttagelser, hvilke antyde at Retningen af de metalliske
Aarer paa den nordlige Halvkugle, der gjerne strække sig i
Nordvest og Sydvest, sandsynligviis er bestemt af Retningen af de
magnetiske Meridianer paa Jorden eller i Luften; — og sluttelig,
sammenfatte vi alt dette, og betragte vi Magnetismen fra
hvilket-somhelst Synspunkt, i alle dens Fremtoninger og Virkninger, saa
kunne vi vel ledes til at spørge, om det ikke er tænkeligt, at den
magnetiske Gasart, der omgiver vor Jord, netop gjennem sin
Magnetisme øver en væsentlig Indflydelse paa Atmosphærens
Cirkulation og Retningen af dens Vinde.
Denslndflydelse
paa Luften. <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
