Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130’
Capitel Yll.
Derimod see vi, at de Vinde, som strømme ud fra dets sydlige
Side, blæse hen over Ørkener, regnløse Egne eller tørre Lande,
og vi slutte deraf, at disse Vinde ere tørre Vinde. Vel er det
saa, at disse „tørre" Vinde i Ostindien stryge hen over
Landstrækninger, der have Overflod paa Kilder og Floder, men det er ikke
disse Vinde, men derimod Monsonerne, som bringe det Vand, der
her er saa rigeligt tilstede. De Vinde, der komme ud fra Sydsiden,
have kun Fugtighed nok til at danne Dug, forinden de naae Havet,
og atter kunne mætte sig af dette, men de Vinde derimod, som
strømme ud fra Nordsiden, bære Væde nok med sig til at fylde
saadanne Floder sorif? Obi, Jenisei, Lena og Amur i Asien, —
Missuri, Sascatchavran, Rio Colorado og andre i Nordamerika.
Imellem det stille Belte og disse Floders Kilder er der hverken
Indsøer eller fordampende Overflader, og heller ikke er deres
Beliggenhed mod Kysten-saaledes, at de, ligesom det østlige Chinas
Strande eller de Forenede Staters Skraaninger mod Atlanterhavet,
kunne forsynes med Væde af Vindene directe fra Havet. Betragte
vi foranstaaende Vindtab.el i Forbindelse med de regnløse og tørre
Landes Beliggenhed mod Krebsens stille Belte, saa fremstiller det
sig som en utvivlsom Kjendsgjerning, at der ud fra dette flyde to
Slags Luft, den ene fuld af Fugtighed, den anden overmaade tør.
276. Dep Antagelse, at den tørre Luft kommer nordfra, den
fugtige sydfra, er den eneste, som lader sig forene med de
Erfaringer, vi have om denne Gjenstand. Den tørre Luft har maattet
give Slip paa al sin Fugtighed, idet den spillede om de nordlige
Bjerges sneklædte Toppe; den fugtige har optaget sin Væde, idet
den som Sydostpassat strøg hen over den sydlige Halvkugles
tropiske Have. Idet den steg op véd Ekvator , efterlod den ikke al
sin Fugtighed i Skybeltet der, men den beholdt en stor Deel
tilbage, som den førte med sig gjennem Skyregionen, over
Nordostpassaten, og hen til dette stille Belte, hvor der var en Nedstigning
og en Krydsning. Den Omstændighed, at de tørre Egne ere i
eller paa den ekvatoriale Side af dette stille 5elte, medens alle
vandrige og regnfulde Lande ere paa Polarsiden, synes tydeligt at
tale for en Luftkrydsning. Ingen anden Theori lader sig forene
med foreliggende Kjendsgjerninger. Ogsaa af det Følgende vil det
fremgaae, at den Regn, som fylder de nordlige Floder, føres
gjennem Krebsens stille Belte af hine Luftstrømninger, som derfra
flyde mod Polen som Modpassat eller sydvéstlige Vinde. Vi have
allerede (§ 274) seet; at Vindene nordenfor Krebsens stille !föelté
[-Omstændigheder,-]
{+Omstændighe-
der,+} der tale for
Luftkrydaning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
