Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passaternes Østing, Luftfens Krydsning o. s. v. *131
i Almindelighed blæse fra dette mod Polen, og vi have videre
(PLI §175) seet, at disse Vinde vende tilbage derfra i en øvre
Strømning som ABC\ at denne øvre Strømning ABC ved
Krebsens stille Belte møder en anden R S fra Ekvator; at disse to
øvre Strømninger da ophæve hinanden, frembringe Stille, stige
ned, og komme ud igjen som Vinde paa Overfladen, nemlig som
Passaten DE og Modpassaten TU. Nu vise Iagttagelserne, at
DE er en tør, men TU derimod en regnfuld Vind, og det er
tydeligt, at ABC ikke har kunnet bringe Dampe nok med sig til
at forsyne T U med Regn; thi de Vinde, der ere fremstillede ved
ABC, have allerede blæst paa Overfladen heelt op til Polen; de
have underveis mistet al sin Fugtighed, og vende tilbage som en
øvre tør Luftstrømning, D E er en tør Vind, og det er altsaa
rimeligt at antage den for i Hovedsagen at være en Fortsættelse
af A BC. I modsat Fald maatte vi tænke os, at ABC, efterat
være sunket ned paa Jorden, maatte vende om, og strømme
tilbage mod Polen som TU, men i dette Tilfælde maatte den længe
være i Berørelse med Havfladen, forinden den deraf kunde optage
tilstrækkelig Dampmængde til at føde de store Floder, og
tilveiebringe Regn for hele det nordligste Strøg af vor Klode. Vi maatte
da ligesaavel paa denne Side som paa den ekvatorialé Side af
Krebsens Belte have fordampende Strøg paa Havet og regnløse
eller tørre-Egne paa Landet, men saadant stemmer aldeles ikke
med Erfaring. Det synes heraf at fremgaae, at B C og R S komme
ud paa Overfladen saaledes, som det er fremstillet paa Pl. I. Men
hvilken er nu den Kraft, der fører dem ad disse modsatte Veie?
Ifølge dette Raisonnement skulde de Dampe, der forsyne Tlf med
Regn, blive optagne i Sydostpassatens Strøg af O Q, og derfra ad
Veien Q R S føres til T. Er dette Raisonnement rigtigt, og er det
saa, at R S fører med sig de Dampe, som ved sin Fortætning
skulle vande vor Halvkugles nordlige Egne, saa kunne vi være visse
paa, at Naturen har sørget for en eller anden Kraft, der kan føre
ST gjennem det stille Belte, og derfra sende den videre i den
rigtige Retning. Det var denne Luftkrydsning, der saa tydeligt
synes at være antydet, der først ledede paa Tanken om en Kraft,
hvis Væsen endnu ikke var bekjendt. Kunde det være den
Magnetisme, som vi vide at være tilstæde i Luftens Surstof? Varme
og Kulde, den tidlige og sildige Regn, Skyer og Solskin blive
ikke fordeelte paa Jorden ved et blot og bart Tilfælde; vi kunne
være forvissede om, at de adlyde Love, der i sine Virkninger ere
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
