Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132’
Capitel Yll.
ligesaa sikre som Aarstiderne i deres Vexlen. Var det en blind
Tilfældighed, der afgjorde paa hvilken Side af det stille Belte den
tørre eller den regnfulde Luft skulde komme ud, saa vilde vi paa
samme Sted snart have den forfærdeligste Tørke og snart igjen
Oversvømmelser af Regn. Men dette er saa langtfra Tilfældet, at
vi overalt finde det samme aarlige Middelfprhokl i en ganske
mærkværdig Regelmæssighed. Have vi saaledes paaviist Sandsyn-r
ligheden af en Luftkrydsning ved begge Vendccirkleynes stille
Belter, og Luftpartiklernes Fremadskriden i samme Retning* deels
som en øvre, deels som en nedre Strømning, saa kunne vi paa
lignen4e Maade vise det Sandsynlige i, at bqgge Passater ved deres
Møde i Ekvatorialb eltet der stige til veir s, krydse hinanden, og
flyde mod Polerne som øvre Luftstrømninger. I et Spørgsmaal
som dette er det vanskeligt, om ikke un^iligt, at levere noget
bestemt Beviis. Vi maae da slette fra foreliggende Kjendsgjerninger,
og alle saadanne, som vi for Tiden h^ve kunnet samle, lade sig
forene med, og synes at tyde paa, at luftstrømmen O Q f. Ex. har
sin Fortættelse i R ST UF og ABCDJ^F o. s. v. Nu forestiller
O Q Sydostpassaten eller alle de Vinde, som paa den sydtøge
Halvkugle blæse mod Ekvator. Der er ingen Grund til at troe, at
Luften ikke frit kan skifte Plads fra den ene til den anden
Side af Linien, men derimod mange, som tale derfor. Hvis den
ikke kunde det, maatte Luften paa de to Halvkugler, der ere saa
ulige i Fordelingen af Hav og Land samt Plante- og Dyreliv, i
Tidernes Løb blive saa forskjellig, at det Liv, der boede paa den
ene, ikke kunde trives paa den anden. I den Omstændighed, at
der falder meest Regn paa den nordlige Halvkugle i den Tid, da
Sydostpassaten har stor Udstrækning og livligst fordamper den
sydlige Halvkugles Have, have-vi en anden Grund, der tyder paa,
at de der optagne Dampe føres over, og slippes ned paa vor
Halvkugle. Vi have tidligere i Capitel V seet, at den største
fordampende Overflade er paa den sydlige, men den største
Regnmængde paa den nordlige Halvkugle; dette tyder ogsaa paa en
Krydsning i det ekvatoriale stille Belte. Vi have ligeledes seet,
at ingen Deel af den nordlige Halvkulgl.es Have kunne afgive
tilstrækkelig Fordampning til at fylde St. Lawrence, Mississippis
og andre store nordlige Floder, og vi ville søge efter yderligere
Beviis i den Række af magnetiske Iagttagelser, som siden 1819
have været gjorte paa Militærstationerne i de Forenede Stater.
Efter disse Iagttagelser ere Regnkarter forfærdigede, som meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
