Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
143
at de overalt ere tilstede i samme Mængde; thi der er ved alle
Beboerne af Havet hiinsides Ekvator en Eiendommelighed, som
maaskee hidrører fra Vandets Temperatur eller Grad af
Gjennemsigtighed. Peron og Le Sueur, som have gransket denne Gjenstand,
forsikre os, at de blandt mange Tusinder af Prøver ikke have
fundet et eneste Tilfælde, hvor ikke de Exemplarer, der tilhørte
Havene hiinsides Ekvator, lade sig skjelne fra dem af samme Slags,
som vare hentede fra denne Side.
192. Uagtet Vandet er istand til at optage i sig store Mængder
af Varme, er det dog en af de sletteste Ledere for samme.
Varmen formaaer ikke at trænge gjennem Vandet, saaledes som
den f. Ex. gjennemtrænger Jernet eller andre gode Ledere. Opheder
man Oversiden af en Jernplade, saa bliver ogsaa dens Underside
varm, men fører man Varme til Overfladen af en Vandflade, som
i en Dam eller Pøl, säa forbliver Vandet dog lige koldt paa Bunden.
Igjennem Jernet kan Varmen forplante sig ved Ledning, men
gjennem Vandét maa det skee ved Bevægelse, og det er denne, vi
kalde Strømning. Som Følge heraf er det nødvendigt til
Bedømmelsen af Havets Climater at kjende dets Strømninger, saavel de
kolde, som de varme.
293. Ved Granskningen af det store System for Vindenes
Omløb kunne vi gaae ud fra den simple Paastand, at enhver Strøm,
der fører Vand fra et Sted af Havet, maa have en Modstrøm, der
fører ligesaa stor Vandmasse tilbage. Vi kunne saaledes altid
betragte Havstrømningerne parviis, ligesom Anatomikeren gjør med
Nerverne i det menneskelige System. Strømme af Vand, der møde
hinanden fra forskjellige Retninger, foraarsage ligesom Strømme af
Luft under lignende Forhold, en omdreiende Bevægelse, der ofte
kan være saa stærk, at den giver Vandet Udseendet af at drages
ned i Dybet under det. Den bekjendte Moskenstrøm eller Malstrøm *)
*) Denne Strøm omtales saaledes i den af Directionen for Norges
geogra-phiske Opmaaling udgivne „Beskrivelse til Karterne": „Moskenstrømmens
Retning er meget afhængig af Vind og Veir. Med vestlig Strøm i Havet
løber den om Vinteren ofte bestandig øst hen baade med stigende og
faldende Vand; ved høieste og laveste Vand kan den enten sagtne lidt i
Hurtigheden eller vise sig ganske rolig et Øieblik, men tiltager snart igjen,
og séetter fremdeles øst hen. Dersom i dette Tilfælde Søen ogsaa er i
Tiltagende, bliver Strømmens Hurtighed ved Indfaldet, eller naar Vandet
stiger, overordentlig stærk og Strømmen aldeles ufarbar. Det hænder ofte
om Vinteren, at Vestenstormsbanken staaer i Havet og sætter svær Sø
ind, medens klart Veir inde i Landet giver Landvind og ud gÆJTest$brden
Vandet slåt
Varmeleder.
Havstrømme
parviis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
