Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H4
Gapitel vin.
mellem Lofotodden og Mosken i Norge er ligesom Saltens Malstrøm
mellem Strømø og Knaplundø sammesteds Exempler paa saadanne
af forskjellige sammenstødende Strømninger foraarsagede
Hav-hvirvler. Admiral Beechey har beskrevet adskillige mindre
saadanne Hvirvler i den Britiske Canal; de lade sig lettelig forklare
af Strømme, der møde hinanden i skraa Retning.
294. Ved Havstrømmene maae vi ikke tænke os det som en
Nødvendighed, at de altid ligesom Strømme paa Landet skulle
løbe fra et høiere mod et lavere liggende Punkt, Dette er
saalangt fra at være Tilfældet, at nogle endog løbe „op ad Bak,ke",
medens andre bevæge sig langs et vandret Plan. Golfstrømmen
hører til det første Slags (§ 67).
; 295. De Strømme, som fra det Atlantiske Qcean løbe ind i
Middelhavet eller fra det Indiske Ocean i det Røde Hav, forholde
sig paa modsat Maade. Her er rimeligviis Strømmens Bund
hori-zontal, men dens øverste Deel et Skraaplan, der helder indover.
Vi ville til Belysning heraf nærmere betragte det Røde Hav.
Dette ligger for Størstedelen i et Strøg, der hverken har Regn
eller Floder. Det strækker sig i nordlig og sydlig Retning mellem
130 og 30° N. og er altsaa over 200 Mile langt. Fra Mai til
October siges dets Vandstand at være to Fod lavere ved Suez end
ved Babelmandeb. Dette tilskrives den paa denne Tid herskende
nordlige Vind, men vi tør ogsaa antage, at Fordampningen ikke
uvæsentligt bidrager dertil. Den nævnte Aarstid er nemlig ogsaa
den hedeste, og Fordampningen maa da gaae raskest for sig.
Lægge vi nu Mærke til, hvor hede og tørre de Vinde ere, som paa
denne Tid blæse hen over det; at det er et langt og smalt Hav;
at de tørre Vinde blæse tvers over det, saa ledes vi til at antage,
at den daglige Fordampning maa være ganske uhyre. Rimeligviis
er den fra dette Hav og fra den Persiske Havbugt større end fra
nogen anden Arm af Oceanet. Vi vide, at Ingenieuren maa tage
Fordampningen om Sommeren med i Beregningen, naar han bestemmer
en staaende østlig Yind. I dette TilfæJde i Særdeleshed er
Moskenstrøm-men farlig at komma nær; thi Strøm og tvende Slags Undersø virke i
Forening til at gjøre den hele Strøm til en eneste Brænding; - jo stærkere
Strømmen løber, desto sværere bliver Søen og desto uregelmæssigere
Strømningerne med Hvirvler (Malstrøm); under saadanne Omstændigheder styrer
intet Fartøi i Strømmen. Det er saaledes om Yinteren i stormende Yeir
eller om Sommeren i løi Kuling ikke tilraadeligt at gaae Moskenstrømmen
ind eller ud; men med en staaende Yind efter flere Dages godt Yeir er
der oij|Jk>mmeren aldeles Intet til Hinder for at passere den".
Havstrømme
„op ad Bakke."
Stram 1 det
R&de Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
