Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havvandets specifike "Vægt og det isfrie Polarhav.
173
Havets Farve, der i ekvatoriale Vande er dybt blaa, men i
Farvandene udenfor Troperne er grøn, har ogsaa her sin Rolle at
spille; thi denne Forskjel i Farven gjør dem ogsaa forskjellige med
Hensyn til Evnen til at optage Varme. Vi have allerede seet
(§ 335), at der ere andre Kræfter end Temperaturen, som bidrage
til at bevirke Forandring i Havvandets specifike Vægt. Saadanne
ere Skaldyrene, Floderne, Regnen og Vindene; thi hvad der
forøger eller formindsker Saltmængden, forøger eller formindsker
ogsaa den specifike Vægt. Imellem 35° eller 40° og Ekvator er der
mere Fordampning end Nedbør; ialfald er der kun liden Nedbør
andre Steder end i det ekvatoriale stille Belte (se PL XIII), og
endskjønt Solstraalerne, eftersom vi fra hine Bredeparalleller paa
begge Sider nærme os Ekvator, ville opvarme og udvide Havets
Overflade, saa ville dog Vindene ved de Dampe, de bortføre, og
det Salt, de efterlade, hindre Vandet fra at blive lettere.
338. Vi have saaledes lært at kjende tvende hinanden
modvirkende Kræfter, der saa nøiagtigt holde hinanden i Ligevægt, at
derved de tropiske Haves Climater blive regulerede, og Retningen,
Styrken samt Massen af Havets Strømninger bestemte. Den
Ud-jevning, ved hvilken Solens Varme og Passaternes Fordampning
bringes til netop at opveie hinanden, er i høieste Grad
beundringsværdig; den forklarer den tilsyneladende Modsigelse (§ 335), giver
større Overeensstemmelse i Anordningen af Havets Vande og
bringer disse til at tolke Almagtens Storhed i kraftigere Toner
end „mange Vandes Lyd". Naturkyndige have beundret Forholdene
mellem Jordens Masse, dens Tyngde og Blomsterstilkens Styrke
(§ 243), men hvor langt skjønnere er ikke det System af Udjevning,
som her viser sig mellem Havet og dets Salte, Vindene og Solens
Varme! Solens Evne til at varme, Havvandets til at udvide sig,
den Saltmængde, dette indeholder, og Vindenes Evne til at optage
Dampe, ere saa nøiagtigt afpassede mod hinanden, at den
fuldkomneste Vexelvirkning finder Sted.
339. Iagttagelser, foretagne af Kotzebue, Admiral Beechey og
Sir James Ross, ledede Tanken hen paa, at der i Havet maatte være
saa at sige et Gulv med eens Temperatur, der af Kotzebue
angaves til 2°. Dette Gulv skulde ved Ekvator ligge i 1200 Favnes
Dyb, men derfra hæve sig mod Nord og Syd, indtil det kommer
frem paa Overfladen under 56° Brede, hvor Havtemperaturen fra
øverst til nederst antoges for altid at være 2°. Herfra sænker
Gulvet sig igjen, og danner et Skraaplan, der ved Polerne ligger
Skjøn
Udjev-ning.
Bund i Havet
af jævn
Temperatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
