Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174’
Capitel Yll.
750 Favne under Vandfladen. Imellem Ekvator og 56° er det
varmere Vand ovenpaa dette Gulv, men nordenfor og søndenfor
er det koldere Vand øverst. Ved dette Gulv af Vande, der have
en eensformig og stadig Temperatur „bliver Oceanet", siger Herschel,
„deelt i tre store Strøg, to ved Polerne, hvor Temperaturen paa
Overfladen er under, og et i Midten, hvor den er over 3.3°, idet
den ved Ekvator er 21 å 22° og ved Polerne naturligviis paa
Havvandets Frysepunkt. Denne Paastand er ikke stridende mod
hydrostatiske Love, da Vandets Sammentrykkelighed tilsteder en
Tiltagen af Tæthed i Dybet, der ligger langt indenfor de Grændser
af Temperatur, som her er Tale om".
340. Man antog, at dette Gulv havde en Varme af 3.3°,
rimeligviis fordi man troede, at Søvandet fulgte samme Love for
Udvidelse ved Temperaturen som det ferske. Men dette er ikke
saa; thi, medens Ferskvandet har sin største Tæthed ved 3.3°,
sammentrækker Søvandet sig til -4- 2.80 eller under dets
Frysepunkt (-4- 2.1 Dette Resultat er udledet af meget omhyggelige
Undersøgelser, foretagne af Professor Hubbard i 1858. Det stemmer
med andre Physikeres Iagttagelser, men mindre godt med Marcet;
thi denne beretter, at han har afkjølet Søvand til -4- 6 og at det
da trak sig sammen til -4- 4.5 derpaa udvidede sig betydeligt for
endelig ved -4- 6° at gaae over til Is under en stærk Udvidelse
og en Stigning af Temperaturen til-4- 1.8°. Det maa erindres, at
en mættet Opløsning af almindeligt Salt ikke kan blive til Is ved
en høiere Temperatur end-4-12°, og at Vandet paa betydelige
Dybder, hvor Saltholdigheden maaskee er stor, altsaa ikke kan
fryse ved samme Temperatur som Vandet paa Overfladen.
341. For at komme til Kundskab om Frysepunktet for
almindeligt Søvand fyldte Maury et Glaskar, der var 18 Tommer høit
og 3 Tommer i Diameter, med Vand, der var hentet midt i Havet
i Nærheden af Ekvator. Han anbragte et Thermometer i dette
Kar, og stillede det i Luften, hvis Temperatur da var -4-4°. Da
Thermometret i Karret var sunket ned til -4- 2.2 begyndte smaae
Iskrystaller af Udseende som Sneflokker at danne sig paa Karrets
Bund, for derpaa at stige og blive større, medens de bevægede sig
opad. Det var et meget smukt Syn; thi det fremstillede i det
Smaae et omvendt Snefald. Det saae ud, som om det sneede
opover, og Flokkerne bredte sig derpaa ud og dannede Is paa
Overfladen. Temperaturen steg under dette fra -4- 2.1 til -4- 1.8" og
det sees heraf, at den største Tæthed maa have været ved en
Vandets
Udvidelse ved
Varmen.
Havvandets
Frysepunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
