Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182’
Capitel Yll.
de ere; ligeledes vilde Mængden af Electricitet i Luften have været
anderledes, og dens Spænding kun overmaade svag. Ved
Fordunstningen af fersk Vand udvikles kun lidet Electricitet, men
fra salt Vand bortføre Dampene positiv og efterlade negativ i stor
Mængde. Havde vi kun Ferskvandshave, vilde vore Lynveir kun
være svage, og de vilde kun fremvise saadanne smaae Lynglimt,
som kunde opstaae i Skyerne ved de Dampe, der udvikledes fra
Planternes Safter. Det kan maaskee synes besynderligt, at vi
ville udlede saavel Himmelens Tordenkile, som Skyernes Kornmod
og Stormens spaltede Lyn, hovedsageligt fra Saltene i Havet, men
Faradays Experiment, ved hvilket han har viist os, at en
ubetydelig Vandmængde og et lidet Stykke Zink kan frembringe
Electricitet nok til et Tordenskrald, gjør Sagen ganske naturlig. Var
der derfor ikke Salte i Oceanet, vilde vi neppe høre Tordenen i
Luften *); — heller ikke vilde der være nogen Golfstrøm eller noget
isfrit nordligt Polarhav.
355. Vi kunne sætte det som almindelig Regel, at Havvandets
Bestanddele overhovedet ere ligesaa stadige i sine Forhold, som
de, der danne Atmosphæren. Vel er det saa, at enkelte Strøg af
Havet ere saltere end andre, men dette lader sig let forklare af
lokale Omstændigheder. Det er saaledes naturligt, at det regnløse
og stadigt fordampende Røde Hav maa være saltere end Vandene
ved Amazonflodens Udløb eller i de kolde Polarhave, men i
Hovedsagen ere dog Havets Vande hinanden lige, om ei nøiagtigt i
sine Bestanddeles Forhold, saa dog stedse meget nær i disses
Beskaffenhed. Tage vi f. Ex. fra det Stille Hav en Prøve, der kan
repræsentere det almindelige Havvand der, og sammenholde den
med en lignende fra det Atlantiske Ocean, ville vi finde, at de ere
hinanden saa nær lige, som om de vare tagne af samme Flaske,
der var vel omrystet. Vi maae derfor antage, at Havet ligesaavel
som Luften har et saadant Cirkulationssystem, at samtlige dets
Vande foretage det hele Omløb gjennem dets fjerneste Dele, og at
der maae være Aarsager, der bevirke dette Omløb, og bringe
*) Det er en mærkelig Kjendsgjerning, at Assurandeurerne for de store
amerikanske Indsøer ikke kjende et eneste Tilfælde pas Havari,
foraarsaget ved Lynild. Ved Besøg i disse Egne seer man ogsaa, at kun meget
faa Træer ved Søernes Bredder bære Spor af at have været ramte af
Lynild, medens dette ofte er Tilfældet i længere Frastand. Fra hine store
Søer maae dog uhyre Mængder af Dampe stige op i Luften.
Havvandets
Ensartethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
