- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
183

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saltene i Havet.

183

Vandene til at blande sig med hinanden ligesaa nøie, som om vi
rystede dem paa en Flaske.

356. De Kræfter, der antages hovedsageligt at bevare Luftens
Ensartethed, og bevirke dens Omløb, ere Lys, Varme, Electricitet
og maaskee Magnetisme- Hvad angaaer Havet, saa har man
antaget Varmen for at være den Kraft, der fornemmeligt bevirkede
Strømninger i dette. Men en nøiere Betragtning vil vise os, at vi
ogsaa i Saltene have en kraftig Aarsag til Bevægelse. Til
Belysning heraf ville vi tænke os, at Havet var fersk og overalt i Dybet
som paa Overfladen af een og samme Temperatur. Over dette
speilglatte og rolige Hav af eens Tæthed tænke vi os nu Vindene
løsladte for første Gang siden Skabelsens Dage. Strømme og
Modstrømme vilde herved opstaae, men de vilde være svage, og
kun indskrænke sig til Vandene nær Overfladen. Tænke vi os nu
Fordampning og Nedbør at begynde, saaledes som de virkelig
finde Sted paa Jorden, saa indsee vi, at Vandfladen vilde blive
lavere i tropiske Farvande, høiere i Polaregnene, og Strømning
vilde herved opstaae i Retningen fra Polerne og mod Ekvator.
Tage vi derpaa Varme og Kulde tilhjælp, og tænke os vort ferske
Ilavs Vande pludseligt at have samme Temperatur, som det salte
Hav har i Virkeligheden, saa opstaaer heraf Forandring i specifik
Vægt, og vi have atter.en Aarsag til Strømninger. Varmen vilde
udvide og g>jøre de tropiske Vande lettere. Kulden vilde gjøre
Polarvandene tættere og tungere, og Strømninger til og fra Polerne
samt Ekvator vilde være Følgen. Vi have saaledes givet et Billede
af Omløbet i et Ferskvandshav, hvori endnu vilde vise sig den
Eiendommelighed, som vilde opstaae derved, at det ferske Vand
ved Afkjølingen begynder at udvide sig, naar Temperaturen synker
under 3,3°; men herved behøve vi for Tiden ikke videre at fæste
os; thi den herved bevirkede Strømning kan ikke opstaae i et
Hav af salte Vande, der sammentrækker sig endogsaa under sit
Frysepunkt.

357. Vi ville nu vende os til Iiavet, og betragte det, som det
er, nemlig salt. Vi ville derfor antage, at vort Ferskvandshav
pludselig blev forandret til et Ocean af salte Vande, der’
sammentrække sig, lige til deres Temperatur er sunket ned til -f- 2.8°.
Vindene vilde her ligesom Fordampning og Nedbør, Varme samt
Kulde virke paa lignende Maade til at skabe Strømme, men
Saltene vilde give disse særegne Egenskaber og større Kraft.
Fordampning og Nedbør vilde bevirke ulige Høider af Vandfladen,

Aarsager til
Omløb.

Saltenes
Indflydelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free