Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186’ Capitel Yll.
af lienved 500 Miil — deeltagc i Bevægelsen. Følgen vilde være,
at ligesaa meget som denne store Isflade drev sydover ved
Amerikas Nordostkyst, ligesaa meget maatte den drive nordover paa
den modsatte Side eller fra Siberiens Nordkyst. Men dette vide
vi, har ikke været Tilfældet, og det fremgaaer saaledes tydeligt,
at der nordenfor de store Isflader, som førte Skibene med sig,
maatte være en Aabning, en Revne eller et isfrit Hav af større
eller mindre Udstrækning. Og det var nordenfor, at De Haven
saae sin „Vandhimmel", og Captain Penny senere seilede i aabne
Vande.
364. Den første April maalte De Haven Isen, og fandt den
at være 7 Fod og 2 Tommer tyk. Rimeligviis var den
hovedsageligt dannet af Regn og Flodvand, der ligesom Kystvandene ved
Amerika (§ 329) beskytte det underliggende saltere og tungere
Vand mod Kulden; thi De Haven fandt Temperaturen under Isen
at være -f- 1.8° — den Temperatur, som almindeligt Havvand
stedse antager under Overgangen til Is (§ 341). Rodgers fandt
den specifike Vægt af Vand paa Overfladen i Ishavet at være
mindre end hos almindeligt Havvand, og denne Omstændighed
taler ligeledes for det nævnte Forhold med Regnen og Flodvandet
i Polarhavene. Stærk Saltlage fryser først ved -f- 12°, og
Havvandets Frysepunkt kan efter Saltmængden altsaa variere mellem
~ 12° og 0°. Saltene i Havet gjøre altsaa efter den Mængde,
hvori de ere tilstede, Havvandet forskjelligt med Hensyn til dets
Udvidelse eller Sammentrækning af Temperaturen og med Hensyn
til dets Frysepunkt. Grændserne herfor ligge imellem det, der
gjælder for det ferske Vand og for det salteste, der findes i Havet.
365. Rodgers undersøgte Ishavets Vand med sit Thermometer
og Hydrometer, og fandt altid, at det øverst var varmt og let, i
Midten koldt, og nær ved Bunden „varmt og tungt". Hans
Experimenter bleve foretagne i August 1855 i Nærheden af
Beringsstrædet, og vi anføre her et Par Exempler.
Datum. Dybde. Temp. Spee. Vægt. Sted.
13 Aug. Overfladen. 5.3 .0264 72° 2’ Br. 174° 37’ L. V.
20 Favne. 0.7 .0266
40> - 3.8 .0266
-. ,i .
-15 Aug. Overfladen. 4.7 .0258 71° 21’ Br. 174° 22 L. V.
12 Favne. 3.5 .0264
251 — 3.6 .0264
1 Nær Bunden.
Isen.
[-Vandtemperatur-]
{+Vandtempera-
tur+} i Ishavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
