Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saltene i Havet.
187
Antage vi det Vand, som Rodgers undersøgte i Overfladen, for at
repræsentere almindeligt saadant i Ishavet, saa ville vi af
foran-staaende Tabel kunne gjøre os et Begreb om den Mængde Regn
og Flodvand, som udtømmes i dette Hav; thi vi ville see, at det
af Rodgers undersøgte Vand har 10°/o mindre Saltmængde end
almindeligt Havvand.
366. Af den før nævnte Isdrift vide vi, at en Strøm af lidet
salte Vande flyder ud fra Polarhavet, og vi vide, at det
Salt, der føres sydefter af disse Vande, maa tilføres ved Strømme
i Dybet. Vi slutte altsaa, at der maa være en saadan i modsat
Retning under Isdriften. Man kunde indvende, at Saltene maaskee
tilføres Polarvandene fra Atlanterhavet alene ad Veien forbi Nordcap
og fra det Stille Hav gjennem Beringsstrædet, men vi have
liel-digviis Beviser, der gjendrive en saadan Indvending og tydeligt
godtgjøre, at der ogsaa i Davisstrædet flyder en dybere Strøm mod
Nord. De levere altsaa yderligere Beviis for den Paastand vi have
fremsat § 360.
367. Chefen for Rescue, et af de Skibe, der fra Amerika
sendtes for at søge efter Sir John Franklin, beretter, at han en
Dag, da begge Skibe søgte at varpe sig frem mod en stærk øvre
Strømning, der naturligviis satte sydefter, saae et stort Isbjerg
komme drivende sydfra, og gaae meget hurtigt forbi dem. Uagtet
den stærke øvre Strømning, der naturligviis søgte at bringe
Isbjerget saavelsom Skibet sydefter, var dog Understrømmen saa stærk,
at Bjerget gik imod Strømmen paa Overfladen hurtigere, end Skibet
kunde varpe sig frem. De gjorde fast i Isbjerget, og dette slæbte
dem med sig. Capitain Duncan, en engelsk Hvalfanger, har givet
en interessant Skildring af sine Reiser i Polarhavene, og vi
hidsætte deraf følgende: „18de December (1826). Det var
forfærdeligt at see de uhyre Isbjerge arbeide sig frem mod Nordost over
en Strækning, hvor intet Vand kunde øines; de gik ret frem
gjennem selve Isen. 23de Februar paa 68° 37’ N. Br. 63° V. L.
Den skrækkelige Frygt, vi igaar svævede i ved at see et Isbjerg
nærme sig, viste sig idag at være vel grundet. Omtrent Kl. 3 i
Eftermiddag stødte Isbjerget mod vort Isflag, og sønderbrød Isen
i mindre end et Minut. Vi vare indefrosne tæt ved Landet.
Isflaget blev splintret milevidt med et Brag som af et Jordskjælv
eller af hundrede svære Kanoner, der affyredes paa eengang.
Isbjerget, der var høit og mægtigt som et uhyre Fjeld, kom i
frygtelig men majestætisk Storhed tæt op under vor Agterende,
Salt
Understrøm.
Isbjerge i
denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
