Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Saltene i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188’
Capitel Yll.
og vi ventede Alle, at det vilde Låve begravet Skibet under
sig.....Som før anført, kom Isbjerget tæt under vor
Agterende; Rummet imellem Bjerget og Skibet blev opfyldt af svære
Ismasser, som, uagtet de vare sønderbrudte ved dets uhyre Vægt,
igjen ved dets Tryk bleve sammenstuvede til en fast Masse.
Isbjerget drev med omtrent 4 Miils Fart, og trykkede Skibet foran
sig, som det syntes til uundgaaelig Ødelæggelse. 24de Februar.
Isbjerget endnu i Sigte, men drivende hurtigt mod Nordost. 25de
Februar. Det Isbjerg, som saa nyligt truede med at ødelægge
os, er drevet ud af Sigte i nordostlig Retning".
368. Den Forskjel i specifik Vægt, som opstaaer ved Ulighed
i Salthed og Temperatur, er den eneste Aarsag, som vi kunne
tænke os istand til i Havets Dyb at sætte saadanne Ismasser i
saa hurtig Bevægelse. Vi kjende ikke Havets Temperatur i Dybet,
men Rodgers’s Iagttagelser (§ 365) synes at antyde, at den i 150
Fods Dybde ikke er lavere end 3.5°. Antage vi, at den
overfladiske Strøm, som løber ud fra Polarhavet, overalt har en
Temperatur af -r- 1.8°, saa er det ikke urimeligt at troe, at den
søndenfra kommende mægtige Understrøm har en høiere Temperatur;
thi hvorledes skulde den i betydelig Grad tabe sin Varme? Vi
have seet, at overliggende kolde Vande bedække de varmere
ligesom en Kappe, og vi vide, at Dr. Kane fandt Vandet i sit aabne
Polarhav at have en Varme af 2°.
369. Hvad saa end disse Understrømmes Varme er, saa maa
Temperaturen af deres Vande, naar de ere stegne op paa
Overfladen, aftage til -f- 1.8 eller mere, forinden de kunne overgaae
til Is, og vi have lier en saa stor Mængde Varme, der slippes løs
i Polaregnenes Luft, at vi vel kunne forklare os De Havens
„Vandhimmel" og Captain Pennys samt Dr. Kanes aabne Polarhav.
Ere vi ikke heraf berettigede til at slutte os til en fuldstændig
Cirkulation i Havvandet, og kunne vi ikke tilskrive Saltene en
væsentlig Andeel heri? Var Havet fersk, vilde det ikke kunne
foretage sit Omløb paa denne Maade, og det vilde ikke kunne føre
sine varme Vande i dybere Strømme til fjerne og haarde Climater.
Vi have her visselig en Nøgle, der kan aabne Forskerne Adgangen
til mange af de skjulte Skatte, som ville komme for Dagen ved den
rette Besvarelse af Spørgsmaalet: „Hvorfor er Havet salt?"
370. Der findes i Havvandet ogsaa andre Stoffer (§ 46) end
almindeligt Kjøkkensalt. Regn og Floder opløse Kalk i store
Mængder, og føre dem ud i Havet. Deraf danne Dybets Beboere
[-Understrøm-men§ Temperatur.-]
{+Understrøm-
men§ Tempe-
ratur.+}
Hvorfor er
Havet salt?
Skaldyrene i
Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
