Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226’
Capitel Yll.
staae af kiselholdige Arter. De skilte sig herved i mærkelig Grad
fra dem, som vare erholdte i Atlanterhavet; thi disse havde
hovedsageligt bestaaet af de kalkholdige Skjæl af Foraminifera, hvilke
saagodtsom aldeles manglede i de fra det Stille Hav hentede Prøver.
437. Den første mærkelige Omstændighed, som Microscopet
aabenbarer for os ved disse Prøver, er, at de saagodtsom alle
tilhøre Dyreriget; kun ganske faa tilhøre Plante- eller Mineralriget.
Vi vide, at Havet vrimler af Liv. Blandt de Gamles fire
Elementer — Ild, Jord, Luft og Vand — er det især Havet, som er
rigt paa levende Skabninger. Det Rum, der paa vor Jords
Overflade optages af de forskjellige Dyrearter og deres døde Levninger,
synes at staae i omvendt Forhold til Individets Størrelse. Jo mindre
Dyret er, jo større Plads optage i Regelen dets Levninger. Betragt
for Exempel Elephanten og det microscopiske Insect i
Sammenligning med Begges døde Levninger. Den Grav, hvori Resterne
af Koralinsectet finder Plads, er langt større end den, der rummer
Levningerne af Elephanten. Modsætningen er ligesaa stor og
slaaende, som Forskjellen er det mellem disse Arter i levende Live.
438. Den Gruppe af physiske Kjendsgjerninger, som Brookes
Apparat har fisket op for os fra Bunden af det dybe Hav; er ikke
uden sin store praktiske Betydning. Bailey kunde (§ 435) med
sit Microscop ikke opdage en eneste Partikel af Sand eller Steen
mellem hine uendeligt smaae Søskjæl. De vare fra det store telegrafiske
Plateau, (§ 433), og man ledes derved til at troe, at der, om
nogetsteds, ere Havets Vande i fuldstændig Ro. Der var ikke Bevægelse
nok til at søndergnide disse fine Organismer, ikke saameget Strøm,
at de kunde føres omkring og blandes med det fineste Sandkorn, ingen
Kraft, der kunde rive den mindste Gruspartikel løs fra de Masser,
der hist og her bedække Havets Bund. Dette Plateau er ikke for
dybt til derpaa at nedsænke Telegraftouget, og dog ikke saa grundt,
at Strømme, Isbjerge eller nogetsomhelst Andet kan bringe det
ud af dets Stilling, naar det engang er nedlagt.
439. Professor Bailey antager (§ 435), at de Smaaskabninger,
hvis Levninger Brookes Loddeaparat har bragt op fra Bunden af
Dybet, ikke have levet og døet der. Ingen Lysstraale vilde der
kunne have naaet dem, og de vilde under sin Væxt have været
udsatte for Vægten af en tolv tusinde Fod høi Vandsøile, hvis Tryk
er ligt det af fire hundrede Atmosphærer.
440. Har ikke her Brookes Lod og Microscopet lært os at
betragte Havet i et nyt Lys? Dets Skjød, der vrimler af dyrisk
Tilhøre
Dyreriget.
Ro paa Havets
Dyb.
Er der Liv?
Havet i et nvt
Lvs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
