Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stroiiiraser og Havdrift.
289
Undertiden hænder det, at Havet flyder tilbage fra Stranden, for
ligesom at tage Tilsprang til et forfærdeligt Anløb mod Kysten;
dette var Tilfældet, da det i 1746 i Forening med etJorskjælv
ødelagde Callao og Lissabon ni Aar senere.
567. Vi have (§ 315) paaviist, i hvilken uhyre Grad
Fordampning paa et Sted af Havets Overflade og Regn paa et anrlet
kunne forstyrre Vandets Ligevægt. En Regnmængde af f. Ex. en
Tomme over nogle Tusinde Kvadratmile vikle tilveiebringe en
Bevægelse, der vilde lade sig føie fra Pol til Pol. Tænke vi os den
f. Ex. at falde over en Tiendedeel af Atlanterhavets 1 ’/2 Millioner
Kvadratmile store Overflade, saa vilde denne Regn veie 720,000
Millioner Centner. De Salte, som bleve efterladte i Havvandet,
hvor Dampene til denne Regn optoges, vilde veie 32 Millioner
Centner. Vi see af disse Talstørrelser, hvilke uhyre Kræfter, der
kunne være i Virksomhed for at forstyrre Ligevægten i Havet, Vel
regner det snart her, snart der, fordamper nu paa dette Sted, nu
paa et andet, men vi ville dog indsee, at hine voldsomme
Bevægelser i Havet lettelig kunne opstaae. At en
Temperaturforandring af nogle Grader over et større Strøg af Havet kan have
lignende Bevægelse til Følge, maa ogsaa være indlysende. Gaae vi
tilbage til vort forrige Exempel, og tænke os, at en
Temperatur-forhøielse af 2° har fundet Sted i 10 Fods Dybde over en
Tiendedeel af Atlanterhavet, saa vilde herved i dette Strøg bevirkes en
Volumforandring af ikke mindre end 9000 Millioner Kubikfod.
568. Paa Pl. IX er anført de Steder, hvor man har fundet
Søgræs drivende i større Mængder. Den Samling af saadant, som
man gjerne træffer i Nærheden af Falklandøerne, er rimeligviis
ikke nogen egentlig Sargasso. Sandsynligviis kommer den ud fra
Magellansstrædet, hvor Tangen voxer i saadanne Masser, at
Dampskibe derved hindres i deres Fart, og jevnligt maa stoppe for at
klare sine Skovler. Vi have saaledes kun fem egentlige
Sargas-soer; disse ere paa fri Haand optegnede paa Pl. IX.
569. Gaaer man langt nok sydefter, vil man finde Isbjerge
under hvilkensomhelst Meridian, men vor Kundskab strækker sig
naturligviis ikke udenfor de Strøg, gjennem hvilke Handelen fører vore
Skibe. Vi vide saaledes kun, at nordenfor 50° S. have Isbjerge
fra Sydishavet hyppigst været sete mellem Meridianerne 15° V. og
55° O. De Isbjerge, der ere størst, vare længst, og naae længst
frem mod Ekvator. Vi kunne derfor af Isbjergene slutte os til
Retningen af den antarktiske Havdrivt; maaske kunne vi ved de-
19
Forstyrrelse af
Ligevægt.
Sargasso,
Isbjerge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
