- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
290

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

Capitel XVIII.

res Hjælp opfange en Lysstraale fra Bredderne af det sydlige
Polarhav. Disse Isbjerge have drevet nordover gjennem et Belte af
vestlige Vinde, og deres Cours har derfor rimeligviis ikke været
ret Nord men noget østligere. Gaae vi derfor tilbage i en
sydvestlig Retning, maae vi komme til de Steder, hvorfra Isbjergene
have begyndt sin Vandring. Dette vil lede os til de Kilder, af
hvilke Humboldts Strøm har sit Udspring, og synes at antyde, at
ogsaa Isbjergene derfra ere udgaaede,

570. Vor Tanke ledes herved hen mod de sydlige
Polarlandes Kyst; vor Indbildningskraft udmaler for os dybe Fjorde samt
store Bugter, og vi fristes til at spørge, om der ikke i det
antarktiske Fastland er et Slags Middelhav, hvis Kyster begunstige
Dannelsen af hine uhyre Isbjerge, og hvis Munding ligger i eller
maaske noget vestenfor Cap Horns Meridian. Saadanne Tanker bringe
Tørst efter større Kundskab, og vi længes efter nye antarktiske
Opdagelser. Saadanne vilde sikkerlig have vigtige Opdagelser til
Følge, og de vilde nu foretages med stor Lethed i Sammenligning
med, hvad iør var Tilfældet.

571. I hine Strøg er der, om ikke i andet, saa dog visselig
i Mængden af Sælhunde og Hvalfiske Kilder til lønnende
Virksomhed. Fiskerierne beskjæftige mange Tusinder Skibe, og det
synes at være godtgiort, at de kolde Have frembringe bedre
Fiskearter end de varme. Af Pl. IX see vi med et eneste Blik, hvor vi
kunne vente at finde de bedste Fiskerier. Begge Kyster af
Nordamerika, Chinas østlige og Europas samt Sydamerikas vestlige
beskylles alle af kolde Vande, og deres Markeder frembyde derfor
ogsaa de bedste Fiske. Anderledes er det i Ostindien, ved Afrikas
og Sydamerikas Kyster; thi her ere Vandene af høiere Temperatur.

572. Hvalfiskefangsten er den største og vigtigste
Fiskebedrift. Det ansaaes derfor ønskeligt at kunne aflægge et Kart for
Hvalfiskene. Man gjennemgik en Mængde Logbøger for at komme
til Kundskab om de Dele af Havet, hvor Hvalen var at finde paa
forskjellige Tider af Aaret. Man fandt da, at den hede Zone over
Rethvalen er som et Hav af Ild, hvorigjennem den aldrig gaaer;
ligeledes fandt man, at den nordlige Halvkugles Rethval er
forskjellig fra den sydliges; og endvidere, at Spermacethvalen holder
sig i varmere Vande, og aldrig gaaer rundt Cap det gode Haab,
men søger fra det ene Hav til det andet rundt Cap Horn. Pl. IX
angiver disse Forholde.

[-Sydpolarexpe-dition.-]

{+Sydpolarexpe-
dition.+}

Fiskerier.

Hvalfiskekart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free