Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storme, Orkaner og Typhoner.
301
Bevægelse havde været. De smaae hvirvlende Støvskyer, vi see saa
ofte om Sommeren og om Høsten, ville ligesom de smaae Malstrømme,
vi see i en Sluse, hvor Vandet tappes af franeden, give os et
Begreb om Centrifugalkraftens Virkning til at frembringe en lav
Barometerstand i Midten af en Cyklone.
587. Den låve Barometerstand, den omdreiende Bevægelse og
den opstigende Søile fordre det som nødvendig Følge, at Luften
maa nærme sig Centret i Spiraler. Enhver erkj ender, at Vinden
blæser mod det Sted, hvor Barometret staaer lavt (§ 499). Den
kan alene komme did enten ad en ret eller en krum Linie.
Bevæger den sig ad en ret Linie, kan der ingen Omdreining være;
men er der Omdreining, maa Luften nærme sig Centret, idet den
som Vind bevæger sig rundt i Stormens Omdreining. Vi have her
Elementerne til Spiralen, og denne fremstiller sig for os som en
physisk Nødvendighed paa Grund af den omdreiende Bevægelse og
Opstigningen af Luften i Midten. Vi have et smukt Billede af
begge Dele paa et bestemt Sted ved Washingtons Observatorium.
Bygningens Vinkler og Hjørner ere her saaledes anordnede, at en
Hvirvelvind altid danner sig, naar Vinden blæser fra Vest. Denne
Hvirvelvind er 6 til 8 Fod i Diameter, og danner, naar det sneer,
i Midten en kegleformet Fane, omkring hvilken en ringformig Vei
holder sig bar. Det er Spiralbevægelsen, som bringer Drivsneen
ind i Centret, og Opstigningen, som bevirker Kegledannelsen hos
Snefanen. I de smaae Malstrømme see vi Spaaner og andet nærme
sig Centret ad en spiralformig Bane, indtil de endelig i dette
„suges" ned, selv om de ere lettere end Vandet. Vi see ogsaa
her Virkningen af Centrifugalkraften paa en Vædske, der dreier
sig indeni sig selv. Malstrømmens Midte er tragtformig; den faaer
mindre og mindre Diameter jo længere den kommer ned, fordi
Trykket fra Siden stedse bliver større. ,
588. I de smaae Hvirvelvinde, som vi om Høsten bemærke
paa vore Veie og Sletter, see vi Støv, tørre Blade o. desl. drages
ind mod Centret forneden, hvirvles rundt indeni, stige op i Midten,
og spredes ud til alle Sider foroven. Kunne vi ikke betragte disse
smaae Hvirvelvinde paa Landet som Billeder af de store
Hvirvelstorme paa Havet? Kunne vi ikke ved Granskningen af de første
faae en Forestilling om deres store Originaler paa Oceanet?
Maaskee skylde Begge tildeels Electricitet eller et andet uveieligt
Stof sin Oprindelse, men sikkert er det, at Varmen er en vigtig
bevægende Aarsag. I Midten af en Cyklone falder gjerne enten
[-Spiralbevægelse.-]
{+Spiralbevæ-
gelse.+}
Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
