Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302’
Capitel Yll.
Theorien man
gelfulil.
Regn, Hagl eller Sne, og Mængden af den Varme, som herved bliver
fri, er stor nok til at ophede til Kogepunktet fem Gange saameget
Vand, som det, der kommer ned. En opstigende Strømning bevirkes
herved, og Barometret synker deels paa Grund heraf, deels paa Grund
af Centrifugalkraften, naar den hvirvlende Bevægelse er opstaaet.
589. I October 1859 rasede den saakaldte Royal Charter Storm,
af hvilken Admiral Fitzroy har leveret en udmærket graphisk
Fremstilling. Denne Storm var en fuldstændigt udpræget Cyklone, hvis
største Diameter var ikke mindre end omtrent 80 Mile. Skjønt vi
saaledes see, at en Hvirvelstorm kan have en saa stor Diameter,
er det dog ikke godt at forklare sig, hvorledes et Luftlag af saadan
Udstrækning og saa overmaade liden Tykkelse i Forhold, kan
bevæge sig fremad paa Jorden, idet det dreier sig rundt sit Centrum
med en Tornados Voldsomhed. Ved Hjælp af Logbøgerne for mange
Skibe,’ som antoges at have været ude i forskjellige Dele af samme
Cyklone, har man paa Washingtons Observatorium søgt at aflægge
dennes Vei, meh aldrig kunnet faae frem netop en saadanStorm,
som man efter Theorien skulde have. Vi skjelne her mellem den
Forandring af Vinden, som bevirkes ved Jordens Omdreining, og
den, som foraarsages ved Tilstrømningen mod Hvirvlens Centrum.
Flere Vanskeligheder reise sig, og disse gjøres maaske bedst
anskuelige paa følgende Maade. Vi ville tænke os, at en lav
Barometerstand med en omdreiende Storm finder Sted i A paa den
sydlige Halvkugle, Lad
Stormen bevæge sig mod B, og
lad Iagttagere befinde sig i
c* og d flere hundrede Mile
fra A og ganske udenfor
Hvirvlen. Vil nu ikke
Luften ved cu og d blæse
ligesaa ret efter Pilene Øst og
Nord mod Stedet for den
låve Barometerstand, naar
dette er en Cirkelflade, som
om det havde været en
aflang Figur som NA? Og hvorfor maa det være en Cirkelflade,
istedetfor en Ellipse, en Firkant eller hvilkensomhelst anden Figur?
Passaterne blæse mod et aflangt Strøg, det ekvatoriale stille Belte,
og de blæse ikke i ret Vinkel med Retningen mod den låve
Barometerstand, men saa lige mod samme, som den daglige Omdrei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
