Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storme, Orkaner og Typhoner.
303
ning vil tillade. Men efter Cyklontheorien skal Vinden ikke blæse
directe mod Stedet for den låve Barometerstand. Blæser den
altsaa ved cu mod Øst og ved d mod Nord, skal det låve Barometer
efter denne Theori ikke være i A, men søndenfor c" og østenfor
d. Vinden maa altsaa for at naae sit theoretiske Bestemmelsessted
blæse efter en Linie, der gjør en ret Vinkel med Retningen til
dette! Der skal en uhyre Hastighed til for at bringe Luftstrømme
saaledes til at bøie af, medens de endnu ere Hundreder af Mile
fra Hvirvelens Centrum. Endvidere vilde Iagttagerne i c" og d
være af forskjellig Mening angaaende Beliggenheden af Stormens
Midtpunkt. Enhver af dem vilde først troe, at Vinden blæste om
ham i Retningen af de krummede Pile c" og d. Eftersom den
låve Barometerstand skred fremad mod B, vilde Vinden forandre
sin Retning overeensstemmende med Theorien ved c," men mod
den ved d. Cyklonologisten paa dette Sted vilde antage Centret
for at være østenfor ham som i d’, men Iagttageren i c" vilde troe,
at det var søndenfor ham som i c’. Et Skib, som befandt sig i d
vilde derfor efter Regelen føres ind i Stormens Vei, altsaa ind i
Faren, medens derimod Skibet i c" vilde føres ud af den. Det
synes heraf, som om Cyklontheorien er mangelfuld deri, at den,
naar Vinden forandrer Retning i en Storm, ikke giver den mod
samme kjæmpende Sømand nogen Regel, efter hvilken han kan vide
hvilken Aarsag han maa tilskrive denne Forandring.
590. I de forskjellige Dele af en Storm kunne i det mindste *
tre Aarsager bevirke en Forandring af Vinden, saaledes som den
bemærkes ombord paa et Skib i Søen. Den første er den daglige
Omdreining, der for sig alene aldrig kan frembringe en Forandring
af mere end 90°. Den anden er den låve Barometerstands
fremadskridende Bevægelse, der kun kan bevirke en Forandring af høist
180°, — og endelig den tredie er den Hvirvelbevægelse, der
opstaaer ved Tilstrømningen mod et fælles Centrum. Vinden i en
Storm kan altsaa forandre sig under Paavisningen af
hvilkensom-helst af disse tre Aarsager, og Sømanden har intet Beviis for, at
han har været i en Cyklone, medmindre Vinden under Stormen har
forandret sin Retning mere end 180°. Vi have Grund til at troe,
at Cyklonerne ofte ere Hvirvelvinde, der finde Sted indeni en Storm.
Gaae vi til vore Billeder i det Smaae paa Landet, see vi, at dette
der er Tilfældet, og vi vide, at Tornadoerne iland undertiden dele
sig eller saa at sige udsende Grene. Vi mangle endnu
Iagttagelser, som kunne vise os, at ikke det Samme er Tilfældet paa Søen.
•Storm indeni
en Storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
