Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Vinde paa den sydlige Halvkugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312’ Capitel Yll.
flade nok til at afgive tilstrækkelige Dampe til en saadan Nedbør.
Det nordlige Stille Hav kan vel være stort og vidt nok, men saavel
her som i Nordatlanterhavet ere de vestlige Vinde forlidet stadige
til at bringe den fornødne Mængde af Dampe ind fra Havet. Og
selv om hine Vinde vare stadige nok, manglede vi dog den Form
af Landet — Bjerge, som reise sig høit fra Havet eller fra lavt
Land ved Kysten —, som synes at være nødvendig for at
fremkalde saadanne Strømme af Regn. Oberst Sykes angiver
Regnfaldet ved Cherraponjie under Sydvestmonsonen — fra April til
Octo-b’er — at have været 605.25 Tommer i 214 Dage. Den af King
og Fitzroy i 41 Dage iagttagne Regnmængde vilde i 214 Dage have
beløbet sig til 1368.7 Tommer. Nedbøren ved Cap Horn er
ligesaalidt periodisk som nogetsteds paa Havet søndenfor 45° Syd.
Den er stadig; maaskee stærkere til enkelte Aarstider end til
andre, men til alle Tider rigelig.
608. Vi see ingen Aarsag, hvorfor ikke Vindene hvorsomhelst
paa høiere sydlige Breder skulde være ligesaa rigeligt ladede med
Fugtighed, som de, der sende disse Strømme af Regn ned paa
Patagoniens Kyster. Hvis Bjergene her ikke havde været tilstede,
vilde rimeligviis ikke Fortætningen og den deraf følgende Nedbør
have været saa stor; thi Forholdene paa Havet ere ikke saa
gunstige for Dannelsen af Regn; men sikkerligt vilde ikke
Mængden af Dampe været mindre, og disse vilde da i Luftens Omløb
have været førte til de antarktiske Egne for der at fortættes og
slippe sin Varme fri. Vi skulle vise, at vi ikke fremsætte nogen
urimelig Paastand, naar vi i vort Forsøg paa at forklare den
kraftigere Luftstrømning søndenfor Ekvator tænke os i det antarktiske
Sftrøg en Samling af Skyer og saadanne Forholde, som i høi Grad
begunstige en stærk og næsten stedsevarende Nedbør. Men førend
vi vende os til Behandlingen af disse Forholde, ville vi først
undersøge, hvorvidt Nedbøren fra den antagne Samling af Skyer er istand
til at meddele den sydlige Halvkugles Vinde den Styrke og
Regelmæssighed, som de besidde.
609. Dersom vi tilføre et Stykke Is af en vilkaarlig Størrelse
som f. Ex. 1 Kubikfod, og hvis Temperatur f, Ex. er 10° -f-, en
jevn og stadig Varme, der formaaer at bringe Isens Temperatur
til at stige netop 1() iMinutet, saa vil hele Isstykket efter 10
Minuters Forløb være opvarmet til Frysepunktet eller 0° Temperatur.
Isen vil da begynde at smelte, men hele Isstykket vil først efter
62 Minuters Forløb være overgaaet til Vand af 0°. De 62 Varme-
Bjerge og
Nedbør.
Bunden Varme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
