Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Vinde paa den sydlige Halvkugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinde paa den sydlige Halvkugle. 313
grader, som saaledes ere medgaaede til at forvandle Is af 0° til
Vand af 0°, og som vilde have kunnet hæve Temperaturen af 62
Kubikfod Is 10 fra hvilkensOmhelst Temperatur under Frysepunktet,
ere bundne ved Isens Smeltning til Vand. Bringe vi atter Vandet
til at fryse, vil denne Varme blive fri og følelig; thi Varmen kan,
ligesom den veielige Materie, blot forandres, men ikke
tilintetgjøres. Men vedblive vi at opvarme det smeltede Vand paa samme
jevne og stadige Maade, som før, saa vil alt Vandet efter 80
Minuters Forløb være opvarmet til Kogepunktet eller 80°, og paa
denne Temperatur vil det blive staaende i 434 Minuter, uagtet vi
stadigt vedblive med vor jevne Opvarmning. Efter Forløbet af
disse 434 Minuter af Koghede, vil den sidste Draabe Vand være
forvandlet til Damp, men denne Damps Temperatur vil ikke være
høiere end det kogende Vands, og hine 434 Varmegrader ere
altsaa bundne i Dampen ved dens Overgang fra Vand til denne Form.
Vi see heraf, at der ved Fordampningen af hvilketsomhelst Maal
Vand vil bindes ligesaa megen Varme, som vilde være istand til at
gjøre 434 ligesaa store Maal 10 varmere. Fortættes denne Damp,
vil Varmen atter blive fri, og følgelig vil enhver Regndraabe, der
falder ned fra Himlen, ved sin Fortætning have sluppet fri
saame-gen Varme, soin behøves til at gjøre 434 andre Regndraaber 1°
varmere. Men kommer Vandet ned i fast Tilstand, som Sne eller
Hagl, ere endnu 62 Varmegrader mere blevne frie, og den hele
friblevne Varme vil altsaa være stor nok til at hæve Temperaturen
1° hos 496 Regndraaber.
610. Maaskee have vi heri en Forklaring paa de heftige
Vindbyger, som sædvanligviis ledsage Haglveirene. Ved disse foregaaer
Frysningen umiddelbart efter Fortætningen, og dette skeer saa
hurtigt, at vi kunne betragte den ved begge Processer friblevne
Varme som opstaaet paa eengang. De øvre Luftlag ville følgelig
faae en meget høiere Temperatur, end om Fortætning alene var
foregaaet. Paa lignende Maade hidrøre sikkerlig de bekjendte
Storme om Cap Horn fra hiin voldsomme patagoniske Nedbør.
Den derved friblevne Varme bevirker en Opstigning og Forhøining
af Luften ovenover, og frembringer derved Forstyrrelser i
Ligevægten forneden. Men dette er en Digression. Vi ville atter
optage Traaden i vor Udvikling, og antage, at hiin af King og
Fitz-roy iagttagne store patagoniske Nedbør var kommen ned i Form
af Sne eller Hagl fra vor antagne Samling af Skyer i de
antarktiske Egne. Den derved friblevne Varme vilde da være stor nok
Aarsag til S
torne ved Cap
Horn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
