Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Sydpolarlandene og deres Climatforholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydpolariaiidene og deres Climati’orholde. 323
herskende vestlige Vinde over til de østlige Kyster, og gjøre
disses Climat mildere. Vi have saaledes en Undtagelse (§ 546) fra
Meteorologernes almindelige Lov, ifølge hvilken udenfor
Vendecirk-lerne Landenes lu eller vestlige Kyster skulle have det mildeste
Climat, de læ eller østlige det strengeste. Labrador og
Falklandsøerne ligge begge paa Amerikas læ Kyst, og under lige høie
Bredegrader, men Labrador er næsten ubeboeligt paa Grund af
Clima-tets Strenghed, medens den milde Vinter paa Falklandsøerne og
nærliggende Kyster tilsteder Kvæget at græsse stadigt i aaben Mark.
Maaskee kunne vi tage Forskjellen i Middeltemperatur mellem
disse Steder som et Slags Maalestok for Forskjellen mellem
arktiske og antarktiske Climater.
631. Langs den østlige Fod af Rocky Maontains rykke
Iso-thermerne op mod Nord paa Grund af den stærke vinterlige
Nedbør langs disse Bjerges vestlige Skraaninger. Den Varme, som
herved bliver fri, holder den øvre Missouri aaben for Seiladsen
længe efterat denne Flods lavere og sydligere Deel er tilfrossen.
632. Den gjennemsnitlige daglige Fordampning fra Hav og
Land antages at være fra een Trediedeel til en halv Gang saameget,
som indeholdes i den store Række af amerikanske Indsøer.
Nedbøren er i Gjennemsnit ligesaa stor som Fordampningen. Den
Varme, som bindes og frigjøres, idet en saadan Masse Vand
hæves op, og atter slippes ned, har en mægtig Indflydelse baade paa
Climater og Vinde, og er den væsentlige Aarsag, der giver
Vindene deres Kraft, Stormen dens Heftighed. Sex hundrede og tyve
Pund Vanddampe optage i Atmosphæren ligesaa stort Rum som
tusinde Pund tør Luft af samme Temperatur. For nu at gjøre os
et Begreb om den vindskabende Kraft af disse Dampe og deres
Varme, ville vi tænke os Luften over en betydelig Strækning at
være opfyldt af Dampe fra Havet; vi ville tænke os disse ved en
eller anden Aarsag som f. Ex. et Tordenveir pludseligt eller
hurtigt at blive fortættede, og vi ville forstaae, at Luftfortyndelsen
over en saadan Strækning vilde med den deraf følgende
vindav-lende Kraft være ganske uhyre. Dette var alene paa Grund af
Fortætningen, men lægge vi hertil den luftfortyndende Virkning af
den friblevne Varme, ville vi ikke mere kunne forundre os, hverken
over Styrken af den Vind, eller over Heftigheden af den Nedbør,
som betegner Orkanen i dens Løb, — og heller ikke ville vi
undre os over den låve Barometerstand eller den milde Temperatur
under alle regnfulde Breder.
21*
Virkning af fri.
bleven Varme.
Vanddampes
Indflydelse paa
Vinde og
Climater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
