Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Sydpolarlandene og deres Climatforholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324’ Capitel Yll.
633. Yi have i foregaaende Capitel betragtet de
Omstændigheder, som gjøre det sandsynligt, at Størstedelen af det ubekjendte
Strøg indenfor den sydlige Polarcirkel ikke alene er Land, men at
dettes Kyster dannes af høie Bjerge og Fjeldtinder, — at dets
topographiske Forholde ere saadanne, at de begunstige en hurtig
Fortætning af Vanddampene fra Havet, og at vi saaledes kunne
vente et mildt Climat i Dalene indenfor. Vi have seet (§ 200),
hvorledes fugtig Luft kan blive varmere ved at stige i Høiden, og
hvorledes den kan bringe sin Varme med sig, naar den kommer
ned igjen. Den støder an mod Bjergene, bliver varmere, og bringer
denne høiere Temperatur med sig til de hiinsides liggende Dale.
Vanddampene i Luften ere kraftige Aarsager til Bestemmelse af
de climatiske Forholde. Vi have i Capitel IV seet, hvorledes den
Varme, de indeholde, snart kommer ned, og frembringer en
brændende Temperatur paa Jordens Overflade, snart bringer Luften til
at stige op for at give Plads for kjølende Strømninger. Det er
Dampene og deres Varme med deraf følgende stadige verticale
Strømninger i Luften, som bringer hvilkensomhelst Dag det ene
Aar til at være forskjellig i Temperatur fra den tilsvarende Dag
det andet Aar. Var ikke denne verticale Bevægelse tilstede, vilde
Dagene gradviis blive koldere fra Midsommer til Midvinter.
Eftersom Solen gik længere syq i Eciptiken, vilde hver Dag blive koldere
og koldere, indtil den atter vendte tilbage nordover igjen. Havde
vi ikke den verticale Bevægelse, vilde vi kunne forudsige Aarets
Dages Temperatur med samme Sikkerhed, som vi nu anføre
Solens Opgang eller Nedgang eller Maanens Phaser i vore Almanakker,
sydiys. 634. Der er ikke alene Grund til at troe, at de topographiske
og climatiske Forholde ere meget anderledes i sydlige end i
nordlige Polaregne, men vi synes ogsaa at kunne slutte os til Forskjel
i andre Henseender. Sydlyset peger i en saadan Retning. „Om
Morgenen den anden September sidstleden", siger Captain Holmes,
Fører af Skibet Southern Cross, „saae jeg under 58° S. Br. 70° L. V.
omtrent Kl. 11/a det sjeldne Phænomen af et Sydlys, der
frembød det pragtfuldeste Skue. Vi vare udenfor Cap Horn; det blæste
en heftig Storm, og Skibet arbeidede voldsomt i en svær Sø, der
oversvømmede Dækket, og hyppigt begravede hele Bougen under
sig. Himlen var sort som Døden, og ingen Stjerne var at see, da
det prægtige Skuespil først viste sig. Jeg kan ikke beskrive
Scenens imponerende Storhed; Himlen gik efterhaanden over fra det
dybeste Mørke til ligesom glødende Ild, der kastede et mørkt ild-
Mildt Climat i
Sydpolaregne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
