Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drik, inden han drog ud i Verden, og hans stakkels
Hofte kunde ogsaa nok trænge til at blive toet i den
gamle Helligkildes Vande.
Saa slentrede han over Engen og sluttede sig til
dem, der gik til Kilden. Og straks faldt han ind i
den dæmpede Salmesang, der lød rundt omkring
ham, blandet med Suk og Stønnen og sagte Bønner.
Larmen bag ham svandt pludselig langt bort, og
Steffen følte sig til Mode, som 0111 han kom ind i
en stille, alvorlig Kirke.
En Kres af store Sten var lagt rundt om Kilden.
Vandet vældede klart og sprudlende op i Midten og
rislede klukkende og nynnende bort som en lille Bæk
ud mod Havet. Paa Stenene og imellem dem sad
og knælede mørke Skikkelser og øste Vandet op,
drak det eller fyldte deres Krukker; men ned langs
Bækken laa en Mængde Mennesker, nogle med et
nøgent Ben eller en nøgen Arm, andre med helt
blottet Overkrop, og dyppede Tørklæder, og hvad de
ellers havde, ned i Vandet og toede sig dermed.
Atter andre sad længere tilbage og toede deres Hoved
eller Øjne, og oppe paa Skrænten bag dem sad Folk,
som havde været ved Kilden og brugt dens Vand, tæt
lænet mod hinanden i Grupper, eller de laa tilhyllede
paa Jorden. Af og til saa man en Haand liste sig
frem og bryde et Blad eller et Græsstraa af og suge
Duggen af det. Thi St. Hans Nat fik alt ude i
Naturen, Luft og Vand og Duggen paa Græsset en
sælsom Kraft til at styrke og læge.
Men stadig hørte man den samme dæmpede Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
