Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stige op mod den blaa Himmel, hvor enkelte blege
Stjerner alt tittede frem. Og rundt omkring, nede ved
Stranden og oppe paa Højen ved Vejen, begyndte St.
Hans Blussene at flamme og kastede deres flakkende
røde Skær hen over de tavse Grupper paa Skrænten
ved Kilden.
Steffen havde drukket af Vandet og toet sin
Hofte og begyndte at tænke paa at komme videre
Nord efter. Thi her havde han jo intet mere at
gøre.
Hvad var det? . . . Raaben og Skældsord, Banden
og Larmen! En Kvinde sidder paa en Vogn og beder
og besværger Folk at være stille for den Syges Skyld,
som ligger i Puder ved Siden af hende. Herre
Je-mini, hun kan dog ikke gøre ved, at Kudsken er
kommen til at køre for tæt paa et Par gamle Koner;
der er jo ingen Skade sket. Ja, ja, nu skal de ikke
køre videre; hun vilde saa gerne staa af, — om der
bare var et fromt kristent Menneske, som vilde bære
hendes syge Broderdatter hen til Kilden, for gaa kunde
hun ikke, Gud bedre det, og Kudsken var rusig, som
de saa, — men var der da ikke en, som vilde hjælpe
hende, den arme Stakkel hun var!
Larmen var hørt op, men Folk saa uvillige og
mistroiske paa dem i Vognen.
»Hun er ingen Københavner,« sagde nogle,
»heller ikke Sjællænder. Hvad kommer hun os ved!
Men har hendes Vogn skamferet nogen, skal hun
bøde.«
»Ja, Fynbo eller Jyde er hun da heller ikke,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
