Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spidsede Øren, da han forstod, at der var Tale om
Steffen, og at Guvernøren havde betroet ham, hvor
hans store Skatte laa nedgravet. Den Guldfugl
skulde han ikke lade sig slippe af Hænde. Han stod
vel Søndagsbarnet nærmere end nogen anden om
Bord; han havde jo med sine egne Øren paa
Hundevagten hørt hans Advarsel, og han havde med egne
Øjne set Drengen med Kniven i Haanden kaste sig
imod Kasper, da denne alt, som Melchior mente,
havde hævet Øksen imod ham selv. Om nu blot
Steffen kunde holde tæt og intet sige Jan Blum! Havde
kun Jokum Gulliksen været frisk og ikke ligget og
været halvdød, ja, maaske heldød dernede! Saa
skulde Piben snart have faaet en anden Lyd. Nu
var der kun Hans Bormann og et Par andre, han
kunde stole paa. Melchior saa ud over Slaverne.
Fra dem var der ingen Hjælp at vente, de var alle i
én stor Rus. Og de danske Folk derude paa
Bakken var faa og vaabenløse. Melchior maatte sætte
sin Lid til, at Steffen var et Søndagsbarn, og at
enhver Skade, som man søger at bringe over et
Søndagsbarn, falder tilbage paa den, der stifter Skaden.
De to Mænd kom tilbage med Steffen. Kun med
Møje banede de sig Vej gennem Sværmen, og Steffen
tænkte i sit stille Sind, at om der pludselig kom en
Stormbyge op, kunde det blive lystigt nok. Hvad
skulde han ellers agterude? Naa, nu stod han lige
over for Jan Blum, og al hans Harme kogte op i
ham, saa han havde ondt ved at holde sig rolig.
Jan Blum havde trukket Hatten frem i Panden
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
