Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den samme Kniv, som Steffen sidder med dér i sin
Haand!
»Saa var det Balthasar!« udbrød Steffen.
Ham og ingen anden. En stor og statelig Karl
med brunt krøllet Haar og Skæg. Han kom hen
imod os og lo over hele Ansigtet, da han ret fik Øje
paa Ursula.
»Det var det skønneste Dukketøj, jeg nogen Tid
saa,« sagde han og vilde gribe fat i hende. Men jeg
skød mig frem foran hende og sagde ham, hvem vi
var, og raabte til hans Kammerater, at Mynheer van
Straten og den hele hollandske Koloni vilde straffe
det blodigt, om der skete os nogen Skade, men at de
kunde være sikre paa store Løsepenge, om de bragte
os vel beholden til St. Eustatius. Og straks begyndte
Én at raabe til ham paa Dansk, noget, jeg ej ret
forstod, men Balthasar Dyvel, som han kaldte sig,
skulede til os og saa’ bister ud. Men saa tog han sig
i det, smiskede til Ursula og bukkede helt artig og
sagde saa:
»Det skal aldrig spørges, at Balthasar Dyvel ej
var Kavalier mod et skønt Fruentimmer. Jeg kan
ogsaa de franske Noder, min Due, og I giver vel Køb,
naar I ser, hvor kælen jeg er! Men gaar nu ned om
Læ, at I ej skal faa en daarlig Lyst til at forsøge at
svømme i Land. Tillader I, min skønne Jomfru?«
Og saa bød han hende Armen. Dog Ursula var
ikke slig. Hun saa kuns paa ham, — men har Øjne
nogen Tid kunnet slaa en Mand ihjel, saa var han
falden død om med det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
