Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herre havde da straks vist sig i sit rette Lys ved
uden Lov og Dom at lade Jens Hansen binde til
Galgen og piske, hvorpaa han havde ladet hans
blodige Ryg gnide ind med Lemonsaft, hvilket gav en
ulidelig Smerte. Og alle blev de glade over det for
den næste Dag planlagte Togt og lilsagde deres Hjælp,
hvor de kunde gøre Gavn. Misfornøjelsen var saa
stor derinde, sagde de, at ethvert Angreb paa Adolf
Esmit og lians Kompagni vilde blive hilset med Glæde.
Men den ivrigste af alle var Øens Præst, Bastian
Pedersen, en høj, mager Mand med langt, tyndt Haar,
som han stadig maatte kaste tilbage, og med sære
lysende Øjne. Han maatte bekende, sagde han, idet
lian gik op og ned ad Dækket med lange Skridt og
spilede de lange, tynde Fingre ud, medens han talte,
at han af Hensyn til Guvernørens gode Mad og Drikke
havde ladet sig forlede til at se gennem Fingre med
hans Udskejelser og forbryderiske Gerninger. Men
nu i Gaar, da Guvernøren, der kun havde faaet
Magten ved Oprør og Mytteri, havde sluttet ligefrem
Forbund med denne Morderhund Otto Eding eller
Balthasar, eller hvad han hed, og lovet at tage endnu
en Boucanir, den berygtede George Band fra London,
op i Kompagniet, for at danne en liden
Sørøverrepublik, da var det blevet ham, Præsten, for meget,
og han havde, endda han var rusig, hvad man af
dette Lands unge og rasende Tøj snart kunde blive,
paa Stedet holdt en Præken over dem, fra hvem
Forargelsen kom, og den havde haft Næb og Klør. Og
til sidst, da han havde endt sin Tale, havde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
