Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trukket sin Kniv og var løbet ind paa Guvernøren
med de Ord: »Gud forbande mig, om jeg ikke slaar
eders Velædelhed ihjel!« Præsten blev ædru ved sine
egne Ord, og det var kun ved de andres store
Drukkenskab, at han var sluppet fra »Tapperiet« med
Livet. Thi Guvernøren raabte, at de skulde hænge
ham paa Stedet, men hans Haandlangere havde været
for fulde; de var faldet over hinanden og havde faaet
fat paa forkerte Folk, saa der var blevet stort
Slags-maal, og under det var han kommen bort.
»Det er ilde,« sagde Mynheer van Straten, da han
havde hørt Præstens Beretning, »at der knap findes
nogen anden, der vil overtage den Post, saa vi faar
lade den smukke Mand blive siddende, til de skikker
en anden herud fra Danmark, — om de ellers har
nogen, der er bekvem dertil. Men lad os nu lægge
os, Morgendagen kan maaske blive drøj nok for os
alle.«
Straks paa Dagvagten lettede Skibene efter
Bestemmelsen og stod over mod Fortet. Det gjaldt at
tage de Folk saa tidligt, at de maatte forudsættes at
være nøgterne endnu. De løb i Kølvandslinie, med
alle Flag og Vimpler flyvende, over og satte deres
Ankre, Hollænderen og den ene Englænder tæt inde
under Land, den anden uden for Otto Edings Skibe,
saaledes, al disse kom til al ligge mellem Englænderen
og Fortet som et Skærmbræt for detles Kanoner. De
ankrede alle med Spring, saa at de let kunde komme
rundt igen, om del skulde gøres nødigt, og gav det
glatte Lag med løst for at mælde deres Ankomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
