Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Apotekeren sad i et lille Kammer bag sin Bod
med en Mængde sære Flasker og Krukker paa
Hylder langs Væggen. Han var ivrig beskæftiget med
at undersøge en grønklar Vædske i en langagtig,
smal Flaske, som han holdt op mod det lille Vindue,
og mærkede intet til de Indtrædende, før de stod i
Kammeret.
»Jomfru Gertrud med røde Kinder!« udbrød han,
idet han vendte sig og fik Øje paa dem. »Det er
hartad det største Miraculum, jeg har oplevet. Hvilke
Draaber er det, der liar haft saa god Effect? Aha!«
føjede han til, da han saa’ det Blik, som Gertrud
sendte Steffen, »det er den Doktor Cupido, der har
kureret Jer, — ja, mod den Medicus er de andre
kun Kvaksalvere, men han ordinerer ingen Medicine
fra mit Apotek, og det er jeg lidet tjent med. Hvad
er ellers jert Ønske, I gode Herrer!«
»Et Ark Papir, gode Nabo, et Ark Papir vilde vi
gerne laane,« sagde Mikkel Mus.
»Nej, ingenlunde!« udbrød Steffen. »Vi vilde
gerne bede Jer være Vidne i denne højvigtige Sag
og se, at alt gaar ret til.« Og medens Mikkel Mus,
trods sin Uro, gik rundt og snusende stak sin Næse
i alle Krukker og Daaser, forklarede Steffen
Apotekeren, hvad det drejede sig om.
»Men først vil jeg sige her, Mikkel Mus, medens
der er Vidner hos,« sagde Gertrud med stor Fasthed,
»at om der bliver lyst for os paa Søndag, saa sker
det tvungent og ulovligt, og det er snart den ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>