Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stad bekendt, al I har sultet og pint mig til al
samtykke, endda I er min Værge.«
»Del gør mig ondt at høre om Jer, Nabo,« sagde
Apotekeren, »at I har villet svelte jer Myndling til
at blive jer Hustru. Det er haard Beskyldning, og
den bliver vanskelig at svare til.«
»Gør den det, I Plastersmører! ja, om det var
sanning, kanske. Vi spiser altid af Disk og Fad
sammen, paa ærlig gammeldags Vis; hun kunde
have taget til sig i Tide, saa havde hun faaet det
meste. — Tror I ellers, at jeg har villet sætte mig
selv i saadan Ulejlighed og Bekostning at gifte mig
med et ungt Fruentimmer for min egen Skyld? Nej,
det var kuns af det pure Venskab for min salig
Svoger, Guvernøren, at jeg bedre kunde vogte
Ger-trudlilles Arv mod alle modiske Herrer og Ødelande.«
Og saa saa’ han bidsk paa Steffen.
Apotekeren brast i Latter. Men Gertrud drog sin
ene Sko af. Det var bedst at faa alting opklaret nu,
sagde hun. Inde i Saalen havde hun en Seddel, det
var det eneste Sted, hun havde kunnet skjule den.
Og hun tog Faster Barbaras Seddel frem.
»Jeg kunde aabne den, hvad Dag jeg vilde, sagde
Faster, og jeg har længe vidst, hvad der stod paa
den.«
»O, din listige Slange!« udbrød Mikkel Mus.
»Ja, nu kan I jo se, hvor klog I bliver af den,«
sagde Gertrud.
Mikkel Mus snappede begærlig den gulnede Lap
Papir og læste, først sagte og mumlende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
