Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L-.
Dette var ogsaa de sidste Ord, som Bill talede her paa
Jorden. Solen gik nu ned, og havde det været usædvanlig
hedt om Dagen, saa blev det ordentlig koldt om Aftenen. Om-
endskjondt begge de Andre tildækkede den Syge med det nylig for-
færdigede Seil, og James desuden lagde sin Kjole over ham,
saa blev han dog overfalden af en heftig Gysen, hvorpaa der
fulgte Mundllemme Saalænge Trtsmorket endnu vedva-rede,
kunde de Begge bemærke, hvorledes den døende Bills Øine med
en ubeskrivelig Ro vare vendte imod Himmelen; den stærke
Krampe havde vel forvendt Ansigtstrækkene noget, men dens
havde dog ikke aldeles kunnet fortrænge Fredens venlige Udtryk
fra hans Aasyn. — Hele Natten igjennem sad begge de ulyk-
kelige Reisefæller tæt op til den Døende, hvis iiskolde, foldede
Hænder den dybt bevægede James søgte at varme i sine Hæn-
der, medens han af og til vædede dem med sine Taarer. I
den Tanke, at den Døende vel ikke mere kunde tale, men dog
høre, fremsagde Ofsieeren fra Tid til anden en smuk og kraftig
Bøn eller enkelte krafrfulde Trostesprog af den hellige Skrift,
og opmuntrede derved baade sig selv og de Andre under den
lange, skrækkelige Nat. Endelig begyndte det igjen at dæmre
over Havet, og Nattens Kjølighed blev endnu mere følelig.
Da Dagslyset brod frem, saae de Begge, at Bill vel endnu
levede, men Øinene vare stive og brustne, Læberne blege og
Ansigtet koldt. Aandedrættet gik bestandig sværere ud og ind, og
netop da Solen steg op over Havet, udeblev det ganske.
,,Vor Ven er nu sovet hen,« sagde Ofsieeren, i det han
torrede en Taare af sit Øie. »Det er just ikke let, vedblev han
Noget Efter, saaledes at fare herfra i Fred, og som en opstigende
hVikflyvrnde Orn at gaae ind til den evige Freds Morgen, som
vor Bill gjorde. Ved egen Kraft kunde Mennesket heller aldrig
Slvre det, men i den herlige, guddommelige Bog, som var din—
Modlls·sidsie Klenodie og som hun gav dig, der staar Veien
Ul hiin·ssalige Fred optegnet og beskreven. Unge Menneste, der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
