Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sV
hvis Bølger snart sloge sammen over det. —- ,»,-Lasd os nu,"
sagde Osstceren, ,,saavidt det staar i vor Magt, tænke paa at
opholde og redde vort eget Liv. Jeg er meget udmattet og
føler mig trængende til nogle Timers No; vaag du, medens
sjeg sover, og skulde der imidlertid vise sig- noget Betænkeligt,
saasom Nærheden af Klipper eller Sandbanker, da væk mig.
Saasnart jeg har styrket og vederkvægct mig en Smule, vil
jeg holde Bagt, og du skal sove.« "
Ossieeren lagde sig derefter hen paa Træværket, hvor James
i en Hast havde lavet en Hovedpude til ham af det Seil, som
Dagen iForveien var forfærdigetz Ynglingen satte sig hen
foran den Sovende saaledes, at han ved sit Legeme gav ham
Skygge imod Morgensolen.
James var nu i nogle Timer ganske alene med sine Tanker.
Ossieeren, hvis Ord og hele Væsen og "Adfærd havde opfyldt
ham med en Kjærlighed og Hoiagtelse, sont endnu aldrig noget
Menneske havde indgydt ham, var falden i en dyb og rolig
Sovnz den stakkels Bill, hvis Lig endnu bestandig drev med
Strømmen i Nærheden af Vraget, sov en endnu langt dybere
Søvn;. James alene vaagede endnu. Men Gud værc·løvet,
han vaagede nu i en dobbelt Betydning. Sjælens Søvn,’Dø-
dens Søvn, var gaaet over; han bad for forste Gang i sit Liv,
saavidt han kunde erindre sig, af sit ganske, dybtbevægede Hjerte;
ethvert Ord af hans Bon begjerede Naade og Syndsforladelse.
— Hans legemlige Tilstand var vistnok ikke den bedste. Hvor
meget han i de sidste Dage, før Skibet forliste, havde maattet
arbeide ved Pumpen og andensteds, det viste hans omme, saa-
rede Hænder; Tungen klæbede nu ved hans Gane af Tørst, og
Munden var tørret som et Skaarz Tarmene skreg i Livet paa
ham af Sult; Øinene brændte af Smerte, fordi han i saa
lang Tid ingen Søvn havde faaet. Desuagtet følte han i sit
hele Væsen en Fred og en Ro, som han endnu aldrig havde
fornummet den. » -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
