Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
Hedestrækningen begyndte, men Heden var Otto kjær;
det var denne Natur, der stod som ^Grundlag sor mange
kjære Erindringer.
Landet høinede sig meer og meer, med brune,
uover-seelige Høie. Huse og Gaarde bleve sjeldnere,
Kirsebær-^haverne forvandledes til Kaalplantninger. Kun paa enkelte
Pletter var Lyngen borte, og her stod Græs, men lavt,
som var det Mosarter, eller som den grønne Andemad
pau Dammene; he^ samlede Fuglene fig i hundredevis
og slagrede gviddrende op, idet Vognen rullede forbi.
„J vide at stude den grønne Plet paa Heden øg at
være lykkelig ved den!" sukkede Otto. „Kunde jeg kun
li^ne Eder!"
Længer borte ^hævede sig nøgne Høie, uden Lyng,
nden Agerland, Ahlen skinnede bruuu øg guul i de høie
Skrænter. En lille Dreng og Pige vogtede Faar tæt
ved ^eieu; Drengen blæste Rørfløite, Pigen sang en
Psalme, det var den bedste Sang, huu vidste at briuge
den Reisende, sor at saae en lille Gave.
Dagen var varm og smuk, Asteuen bragte Taage,
den kolde Havgusse, der dog iude i Laudet taber as sin
Styrke.
„Det er Velkomstkys sra Hjemmet!" sagde Otto.
„Havfruens Dødskys! i Fy en kaldes det Elverpigens!"
Man har i de sidste Aar sendt slere fattige Børn
øver tik Alheden, at de, istedetfor at blive kjøbenhavnske
Kjæltringer, kunne blive ærlige jydske Bøuder. En saadan
Dreng fik Ottø til Kudsk. Drengen var meget tilfreds,
og dog blev Otto forstemt ved l^ans Fortælling.
Livs-Erindringer bevægede sig i hans Bryst. „Tak Du Gud^"
sagd^ han og gav Drengen en anseelig Gave, „paa Heden
^har Du Huus og Hjem, i Kjøbenhavn var maaskee din
Seng blevet^ Sandkjsterne, den kommende Dag havde bragt
Dig Sult og Kulde!"
Jø mere vestpaa Otto kom, des alvorligere stemtes
han; det v^r, som den øde Natur øg den kokde Havgusse
gik over i hans Sjælelige; Billederne sra den muutre
Herregaard i Fyeu fortræugtes af Eriudriugeu om Hjem^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
