Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
met høs Bedstefaderen. Han blev meer og meer forstemt.
Først da kun een Miil t^ar endnu tilbage, beseiredes hans
Tungsind ved Følelsen øm at skulle øverraske de Kjære.
Han øinede Gaardens røde Tag, saae
Pileplantnin-gerne og hørte Lænkehundens Gjøen. Der ftød en Gruppe
Børn paa Lyngbakken udenfør Pørten. Ottø kunde ikke
længer udhølde den laugsømme Kjørsel i de dybe Hjul^
spør. Han sprang ^af Vøgnen øg mere løb, end gik.
Børnene paa Høien bleve ham vaer øg vendte alle Anfig^
tet mød den Side, hvørfra han køm.
Den lange Kjørsel øg denne Henfynken i mørke
Griller bavde slappet hans krastige Legeme, men nu vendte
øieblikkelig al Krast tilbage; hans Kinder blussede, øg
Hjertet bankede med lydelige Slag.
Fra Gaarden lød Sang; det var Psalmesang. Han
traadte ind as Pørten. En Fløk Bønder støde med
bløt-tede Høveder; søran Døren høldt en Vogn, nogle Karle
loftede en sort Liigkiste op paa den. J Døren stød den
gamle Præst øg talte til en anden sørtklædt Maud.
„Herre Jesns! hvem er død^" vare Ottos første
Ord, øg hans Ansigt blev blegt søm et Liig.
„Ottø!" raabte de Alle.
„Ottø!" ndbrød den gamle Præst førnndret, greb
hans Haand øg sagde alvørligt: „Herren gav, Herren
tøg, Herrens Navn være løvet!"
„Lad mig see den Dødes Ansigt!" sagde Ottø.
Jngen Taare kom i hans Øine, Overraskelsen øg Smerten
vare dertil før støre.
„Skal jeg tage Skruerne nd^" spnrgte den as
Mæn-dene, søm nyligt havde slaaet Laaget til.
„Lad ham sove i den evige Fred!" sagde Præsten.
Otto stirrede paa den sorte Kiste, i hvilken
Bedste-faderen laae. Vøgnen kjørte med den. Ottø snlgte
ester med Præsten, hørte denne kaste Jørden paa Laaget,
hørte Ord, han ikke samlede, saae det sidste Hjørne af
Kisten, øg den skjnltes. Alt var søm en Drøm.
De vendte tilbage til Præstegaarden ; en bleg Skik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
