Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^1
„Nei, ikke saaledes!" udbrød Vilhelm.^ „Siig dog
et Ord! begrib den Verden, der er gaaet op for mig!"
„Eva er smuk! meget smuk!" sagde Otto langsomt.
„Hnn er vist uskyldig og god! hvad kau man ønske mere^
Jeg kan tænke mig, hvorledes hun ganske opsylder Deres
Hjerte! men vil hun altid kuuue det^ Huu bliver ikke
altid ung, ikke altid smuk! Har huu da Sjæl nok til at
kunne være Dent Alt. Vil den øieblikkelige Lykke, De
skaber hende og Dem, være stor nok til at opveie den
— jeg vil ikke sige Sorg, men Utilfredshed, som denne
Forbindelse vil bevirke i Deres Familie^ For Guds
Skyld, overtæuk Alt!"
„Kjære Meuueske!" sagde Vilhelm, „nu taler
vir-kelig Deres gamle Præst gjennem Dem! men det er det
Samme, jeg kan bestaae Skriftemaal^. Jeg fvarer ja,
ja! mit fulde Hjertes Ja! Hvorfor vil De nu have mig
fra mit Solskin over i Skyggen^ Hvorsor skal jeg, i min
Glæde over at Rosen er saa smuk, mindes om, at Dust
og Farve ville forgaae, Bladene falde as^ Det gaaer
ligedan med Livet! men skal man dersor tænke paa
Gra-ven^ tænke paa Finalen, idet Acten begynder^"
„Kjærlighed er en fix Jdee!" sagde Otto, „den
kun bekjæmpes, den beroer alene paa vor Villien"
„Det kjender De slet ikke til!" sagde Vilhelm.
„Men det kommer nok, og da bliver De langt hæstigere,
end vi Andre! hvo veed^ maaskee det er den Sorg, De
sor talte om, den Ulykke, der sætter Ligevægt i Deres
hele Væsen. Det var nu ogsaa saadan en Griben ester
det Triste. Jeg vil ret ønske Dem, at Deres Hjerte maa
blive opfyldt as Kjærlighed, som mit er det, og da ville
alle Jndvirkninger sra Sandklitterne dunste bort, og da vil
De tale med mig, som De bør, og som min Tillid sortjener!"
„Det vil jeg!" svarede Otto. „De gjør den
stak-kels Pige ulykkelig! nn elsker De hende, men De vil ikke
altid kunne det. Asstanden er sor stor imellem Dem og
hende. Og jeg begriber ikke, hvorledes et Ansigts
Skjon-hed saaledes kan opfylde Dem. En Opvartningspige!
ja, jeg gjentager Navnet, som sknrrer i Deres Øre: En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
