Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opvartningspige! Det vil man gjentage rundtom.^ Og
De^ Jngen kan mindre end jeg tage Hensyn til en Adel,
som kun Fødselen giver; den er Jntet, øg der vil kømme
en Tid, at en saadan slet ikke vttrderes, at Aandens Adel
er den eneste. Jeg siger det aabent til Dem, søm selv
er Adelsmand. Jø større Aandsndvikling, des slere Ahner!
men Eva har Jntet, kan Jntet have, nden et smnkt
Ansigt, det er det, søm har bundet Dem, De er blevet
Opvarter høs Opvartningspigen, øg det er at nedværdige
Dem øg deres Aands Adel!"
„Hr. Thøstrnp!" udbrød Vilhelm. „De
før-nærmer mig! Det er da ikke første Gang! men nn er
jeg kjed deraf! Jeg har viist førmegen Gødmødighed, øg
det er den ulykkeligste Feil, et Menneske kan besidde!"
Han satte sig ved Claveret øg hamrede paa Tangenterne.
Otto blev et Oieblik taus, haus Kittder brændte,
men snart var han igjen rolig og begyndte i en spøgende
Tone: „Lad ikke Vreden gaae nd over det stakkels
Jnstrument, fordi vi To divergere i vore Ansknelser. Det
er lntter Dissonantser, De spiller! De skjære mig i Øret
værre, end Deres Vrede!"
„Dissonantser!" gjentog Vilhelm: „Kan De ikke
høre, det er Harmonier^ Der er Meget, De har et
daar-ligt Øre sor!"
Otto vidste at lede hans Vrede meer og meer hen
paa forskjellige Punkter, hvori de sør havde været nenige,
men førte Ordet med en faadan Mildhed, at Vreden
mere øpløstes, end vandt Styrke.
De vare Venner igjen, men øm Eva blev ikke talt
et Ord.
„Jeg var ham ikke ærlig øg tro, lod jeg ham synke
i denne Malstrøm!" sagde Ottø, da han var i sin
Een-fømhed. „Endnn er han gød og nskyldig; men i bans
Alder, med hans lette Sind! Jeg maa advare Eva!
og snart! snart! den Snee, som eengang er betraadt, er
ikke længer reen! Vilhelm vil neppe tilgive mig det!
men jeg maa!"
Næste Dag at tage til Roskilde var nmuligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
