Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^266
„Den er ikke saa gal! mangt et fattigt Menneske
vilde takke sin Gud før den, øg Jøhanne Marie fik
nøk det Bedste! hendes Møster er jø Spisekøne derinde,
øg det veed vi, Spisekønen øg Jnspectenren, de hænge
sammen. Den Histørie, kan jeg tænke, tager da Livet
af den Gamle. Han sik rigtig et gødt Bnmp, da han
saldt i Steenbrøen; man kuude høre, hvør det dunkede!"
Mængden skiltes ad.
Den Sidstes ønde Stemme spaaede Sandhed.
Tre Uger efter bare fex Søldater en flettet, guul
Straakifte ud fra et fattigt Huus i „Paaskestræde." Den
gamle Gevaldiger laae, med brustue Oine øg søldede
Hænder, i Kisten. Jnde i Kummeret sad paa
Senge-fjælen Jøhanne Marie, hvid i Ansigtet søm den
Døde, man bar børt. En medlidende Nabøkøne greb
hendes Haand, nævnede hende et Par Gange ved Navn,
sør hnn hørte det.
„Jøhanne, køm ind til mit! spiis en Skaal ^Erter
øg høld Livet i sig, øm ikke sor hendes egen Skyld, saa
dog sor Barnet, huu bærer uuder Hjertet!"
Pigeu udstønnede et søruuderligt Suk. „Nei, det
er ikke saa!" sagde huu øg pressede Oinene sammen.
Gødlidende drøg Nabøkønen hende med sig.
Et Par Dage gik; da traadte en Mørgen tø
Pøliti-betjente ind i det sattige Kammer, hvør Gevaldigeren
havde bøet. Jøhanne Marie kaldtes igjen sør Retten.
Et nyt Tyvere var begaaet hos Oberstens.
Ro-salie sagde, at huu alt i mange Tider havde savnet det
Bortkomne, men meente, at det var bedst at glemme det.
Oberstens hestige Gemyt øg hans Førbittrelse paa J ø
-hanne Marie, der, søm han sagde, havde ved sin slette
Opførsel dræbt den gamle, skikkelige Fader, sørdrede hende
igjen sør Retten, at Tingen nøiere kunde undersøges.
Røsalie, der, indtaget af Pigens Skjønhed øg
nydelige Væfen, endnn høldt meget af hende, var denne
Gang rolig, vis paa, at huu vilde benægte Alt, Tyveriet
var jø skeet i de sidste Dage. Dette køm man øgsaa
snart ester; Jøhanne Marie var neppe deelagtig deri;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
