Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^267
men til de Flestes Forundring tilstod huu ftrax, huu
havde taget det, og tilstod med en Rolighed, som
sor-bausede Alle. Heudes ædle, smuktsormede Ansigt syntes
blodløst, de mørkeblaae Oine straalede med en Glands,
søm den Febersyges; Skjønheden, den tilsyneladende Rø
og dog denne Forhærdelse i Last, srembragte et
sornn-derligt Jndtryk paa Tilsknerne.
Huu dømtes til Odeuse Tugthuus. Føragtet øg
sor-skudt as deu bedre Menueskehed gik ljuu til sin Stras.
Jngen havde drømt øm, at under eu saa smuk Maske
kunde være et saa sørdærvet Sind.
Hnn blev sat til Skotrokken; stille, indeslnttet i sig
selv, suldsørte huu der det Arbeide, man paalagde hende.
De andre Fangers raa Glæde tøg huu iugen Deel i.
„Du skal ikke lade Dig sørkuytte, Jøhauue Marie!"
sagde tydske Heinrich, som sad ved Væven. „Syng
med, saa det ryster i Jernstængerne!"
„Johanne, Dn har lagt din Fader i Graven!"
sagde Spisekonen, hendes Beslægtede. „Hvo har saaet
Dig paa de gale Veie^"
Johanne Marie tang; de store, mørke Oine saae
stille hen før sig, medens huu dreiede Røkkeu.
Fem Maaneder gik hett, huu blev syg, dødsyg, sødte eu
Drettg øg eu Pige, tø smnkke, velskabte Børn, knn at Pigen
var saa spæd øg siin, søm om Livet hang ved ett Traad.
Den døende Møder kyssede de Smaa øg græd; det
var sørste Gang, man herinde havde seet hende græde.
Spisekonen sad alene hos hende ved Sengen.
„Slaa ikke Haanden af de nskyldige Børn!" sagde
Jø hanne Marie. „Siig dem engang^ naar de bliv^
større, at deres Møder var nskyldig! Min evige Frelser
veed det , jeg har aldrig stjaalet ! uskyldig er jeg og var
det, da jeg gik til Spot ndensor Vagten, og nu, jeg sid^
der her!"
„Jh Jesns dog! hvad siger Dn^" ndbrød Kønen.
„Sandhed!" svarede den Døende. „Gnd være mig
naadig! mine Børn
Hnn sank tilbage paa Leiet øg var død!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
